Teorier om reklamemixen

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Markedsførere skal træffe afgørende beslutninger vedrørende de taktiske komponenter i deres salgsfremmende planer. De skal beslutte, hvilke salgsfremmende redskaber der skal anvendes og i hvilket omfang. Den vagaries af markedsføring er sådan, at ingen enkelt salgsfremmende værktøj tilbyder en garanti for succes på markedet. Hvert salgsfremmende værktøj har styrker og svagheder, og marketingbudgettet er begrænset. Men en erfaren marketingmedarbejder er opmærksom på de bedste teoretiske og erfaringsmæssige fremgangsmåder, som hjælper ham med at vælge bedre blandt de forskellige tilbudsmuligheder.

Skub versus trække strategi

Alle salgsfremmende markedsføringsaktiviteter falder ind under en af ​​to brede salgsfremmende teorier. Disse er kendt som teorierne om "push" eller "pull." Alle markedsføringsfremmende aktiviteter, herunder reklame, salgsfremmende foranstaltninger, PR og personlig salg falder ind under en af ​​disse kategorier.

"Push" -strategien koncentrerer salgsfremmende aktiviteter på distributionskanaler. Med andre ord skubber salgsforhandleren produktet til grossister, der markedsfører det til deres forhandlernetværk, som så sætter produktet i en detailbutik, hvor forbrugerne kan se og købe (f.eks. Engangsskærme af ukendte produkter). Strategien "pull" på den anden side er stærkt afhængig af markedsføringskommunikation for at skabe opmærksomhed og ønske og dermed trække forbrugerne ind i en butik for at købe produkter. Begge disse teorier har styrker og svagheder. Ideelt set anvendes en kombination af de to metoder til både at trække og skubbe efterspørgslen.

Reklame eller Salgsfremmende

De milliarder dollars, der årligt tilbydes til reklame, er dværgede af det beløb, som marketingfolk bruger til salgsfremmende foranstaltninger. Salgsfremmende foranstaltninger er en mere sikker måde at garantere salg på, fordi der er involveret et finansielt incitament, såsom rabatkuponer. Dog har forbrugernes salgsfremmende begrænsninger. Det kan kun bruges periodisk, eller incitamentet mister sin glans. Mærker, der altid er på salg, risikerer at ødelægge deres mærkeværdi. På den anden side giver reklamer ingen garanti for et salg. Det er dog nødvendigt at skabe opmærksomhed, der kan føre til retssag, etablere en brand personlighed og fremme langsigtet loyalitet. Hver marketingmedarbejder skal beslutte, hvor meget af en eller anden af ​​disse salgsfremmende krafthuse er bedst for produktets markedsføringsbehov på et givet tidspunkt.

Reklame eller PR

Reklame og PR er et andet salgsfremmende mix, som marketingfolk stammer overalt. En marketingmedarbejder kan beslutte at anvende en eller begge metoder som en del af en salgsfremmende plan, idet man erkender at man har styrker, der måtte være nødvendige for mærket på et givet tidspunkt. Reklame er hardcore salg og forbrugerne ved, at annoncører undertiden overdriver eller vildleder forbrugende offentligheden. Det er også meget dyrt. PR (public relations) er på den anden side gratis og er et mildere middel til at interagere med forbrugerne. Gennem pressemeddelelser, feature historier mv, PR baner vejen for marketingfolk at komme i offentlighedens gode gracer. PR er den foretrukne metode til non-profit, men selv for profit-enheder ved, at det hjælper med at udnytte PR for at lade offentligheden vide om virksomhedens gode vilje og gode gerninger.

PR og Event Marketing

En anden kampagnesammenslutning omfatter, om du vil bruge PR eller event marketing. Mens PR bruger medierne for at få sin besked ud, begivenhed marketing fortaler at have en taktil tilstedeværelse i samfund, der er vigtige for et mærke s salg. Eventmarkedsførere planlægger eller fungerer som sponsorer af lokale arrangementer som koncerter eller sundhedsmesser. Deres tilstedeværelse sætter et menneskeligt ansigt på et produkt til lokale forbrugere. Event marketing har dog tilknyttet arbejdskraft og implementeringsomkostninger. PR, derimod, interagerer med forbrugerne, men gør det i armlængde via lokale aviser eller blade uden omkostninger. Igen vælger marketingmedarbejderen afhængigt af behovet den ene eller den anden, eller bruger måske en til at støtte eller øge et initiativ, der finder sted inden for det andet.