Byggeprojekter, hvad enten de er boliger eller kommercielle, har én ting til fælles: variabilitet. Tidsrummet fra den dato, hvor buddet fremlægges af entreprenøren til den dato, hvor projektet begynder, kan være måneder, hvis ikke år. De fleste entreprenører har klausuler for at beskytte sig selv i tilfælde af længere perioder mellem tildeling af kontrakt og brudte grund, fordi prisen på materialer, arbejdskraft og regulatoriske omkostninger kan ændre sig. Et andet almindeligt problem er ændringer, der indføres af kunden.
Stipulated Sum
Et fastsat beløb, også kendt som en engangsbeløbskontrakt, skifter alt ansvar for omkostninger fra kunden til entreprenøren. Af denne grund bygger entreprenøren generelt i en stor markering for at imødekomme uforudsete udgifter ved indgivelse af bud. I de fleste aftalte sumkontrakter er kontrahenten også enig i en specifik tidsplan, et system for ledelsesrapportering eller et kvalitetsstyringsprogram. Hvis entreprenøren tilbyder lavt bud for at vinde budet, kan han miste penge på kontrakten, medmindre han udøver streng kontrol over tid og omkostninger. Et højt bud kan derimod ikke vinde kontrakten.
Typer af cost-plus kontrakter
Cost-plus kontrakter repræsenterer et forsøg på at afbøde noget af ansvaret for projektomkostninger. Der er flere typer cost-plus-kontraktstrukturer, herunder cost plus plus-rate, plus plus-plus-fee og cost plus plus-variable-muligheder.
Cost-Plus Overvejelser
En kontrakt med cost plus plus-procent ligger ansvaret for kunden og anvendes sjældent, medmindre der er noget haster i forbindelse med behovet for anlægget at blive bygget. Det giver entreprenøren intet incitament til at medbringe projektet på budgettet. En cost plus-fixed-fee kontrakt placerer omkostningsansvaret på kunden, men præsenterer også entreprenøren med incitamentet til at afslutte projektet hurtigt. En cost-plus-variable-procentig kontrakt giver et incitament til entreprenøren til at byde jobbet nøjagtigt, fordi hans procentdel bliver højere, hvis jobbet kommer under budget og lavere, hvis jobbet koster mere end anslået.
Garanteret maksimale omkostninger
Garanteret maksimumspris, kaldet G-Max, er en alternativ kontraktstruktur, som kun kan bruges med et veldefineret projekt, hvor klienten kun lav eller ingen ændringer under konstruktionen. Ansvaret for at bringe projektet på eller under budgettet ligger hos entreprenøren, som estimerer en maksimumspris, svarende til en fastsat sum kontrakt. Eventuelle besparelser i omkostninger, efter kundens mulighed, kan deles med entreprenøren, men det afhænger af de vilkår, der forhandles i kontrakten.
