Spørgeskemaer bruges generelt til forskning, undersøgelser og jobsamtaler. Denne metode giver dig mulighed for at nå et stort antal mennesker og få de oplysninger, du har brug for til at træffe bedre beslutninger. Hvis du f.eks. Er en forretnings- eller HR-leder, kan du bruge spørgeskemaer til at lære mere om potentielle ansættelser og afgøre, om de passer til din organisation. Nogle af fordelene ved spørgeskemaer inkluderer deres bekvemmelighed, fleksibilitet og skalerbarhed.
Måder at bruge spørgeskemaer på
Dette omkostningseffektive forskningsredskab har en bred vifte af applikationer inden for erhvervslivet, medicin, markedsføring, uddannelse og andre områder. Sammenlignet med andre metoder er spørgeskemaer en relativt enkel måde at indsamle data på og indebærer lavere omkostninger. Resultaterne er nemme at behandle og kan give nyttige indsigt i fagets styrker, svaghed og præferencer.
Begrundelsen for at bruge spørgeskemaer i forskning er, at de giver brugerne mulighed for at indsamle massive data på kort tid. Derudover tillader de dig at adressere et stort antal problemer på en standardiseret måde.
Et farmaceutisk selskab kan for eksempel bruge spørgeskemaer til at undersøge kunder over hele verden om deres erfaringer med et bestemt lægemiddel. Disse oplysninger kan give indsigt i dets effektivitet og sikkerhed, mulige bivirkninger, virkningsmekanisme og andre vigtige aspekter.
HR-fagfolk bruger ofte præ-interview og spørgeskemaer før ansættelse til at identificere de bedste kandidater til et job. De fleste gange er emner påkrævet for at besvare et par spørgsmål online eller personligt, såsom:
- Hvad er dine største styrker?
- Hvorfor tror du, du passer godt til denne rolle?
- Hvad planlægger du at gøre, hvis …?
Denne type spørgeskema giver HR-ledere mulighed for at vurdere respondenternes adfærd, hensigter, meninger og forventninger. En traditionel genoptagelse eller følgebrev kan ikke dække disse aspekter.
Markedsførere er afhængige af spørgeskemaer for at bestemme, hvordan kunderne føler sig om et bestemt produkt eller en tjenesteydelse. Sundhedsorganisationer kan bruge et spørgeskema til fødevarefrekvens til at indsamle data om forbruget af visse fødevarer og drikkevarer, portionsstørrelse og spisevaner i en bestemt periode. Dette forskningsværktøj gør det også lettere for virksomhederne at anmode om tilbagemeldinger fra kunder.
Fordelene ved spørgeskemaer
Spørgeskemaer er en enkel og effektiv måde at indsamle information på. Afhængigt af dit budget kan du sende dem på din hjemmeside eller på sociale medier, sende dem via post eller vise dem i din butik. Da alle respondenter bliver bedt om de samme spørgsmål, kan du nemt sammenligne resultaterne. Derudover får du en høj responsrate, især hvis du tillader, at emner forbliver anonyme.
Der er forskellige typer af spørgeskemaer, og hver har karakteristiske egenskaber. Mail-spørgeskemaer er for eksempel mest egnede til at løse følsomme problemer. Respondenter kan tage sig tid til at besvare hvert spørgsmål, hvilket fører til mere præcise resultater. Desuden giver denne forskningsmetode dig mulighed for at dække store geografiske områder.
Ulempen er, at ikke alle respondenterne kommer tilbage til dig. Derudover kan du muligvis ikke nå personer, der mangler færdigheder på engelsk.
Internetbaserede spørgeskemaer, der ofte omtales som onlineundersøgelser, har typisk højere responsrater. Oplysningerne kan automatisk indtastes i en database og analyseres ved hjælp af software. Det koster dig intet at sende online undersøgelser på din hjemmeside eller sende dem via e-mail.
Styrken af spørgeskemaer i forskning er veldokumenteret. Organisationer over hele verden bruger denne forskningsmetode til at indsamle de data, de har brug for til at udvikle bedre produkter, identificere mangler i deres service og forbedre kundeoplevelsen. Andre fordele ved spørgeskemaer inkluderer deres lave omkostninger og brugervenlighed.
Ulemper og begrænsninger
Nu hvor du kender profferne til spørgeskemaer, kan du tænke dig, hvad deres begrænsninger er. Mange gange mislykkes denne forskningsmetode på grund af ufuldstændige svar eller dårligt formulerede spørgsmål. Datakvaliteten er heller ikke så høj som med andre metoder, som f.eks. Personinterviews. Lav responsrate, menneskelige fejl under dataindtastning og ukorrekt udfyldte former er almindelige ulemper.
