Forskellen mellem påløbne indtægter og debitorer

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Periodiserede indtægter og tilgodehavender er forskellige regnskabsposter, på trods af at de er nært beslægtede med journalregistrering. Mens påløbne indtægter indregnes i resultatopgørelsen, indregnes tilgodehavender som et aktiv i balancen. Således kan virksomheder tilføre påløbne indtægter til deres nettoindkomst på tidspunktet for et kreditsalg, selvom de endnu ikke har indsamlet kontanter fra tilgodehavender. Fremtidig kontantindsamling reducerer kundefordringer, men påvirker ikke påløbne indtægter. Eventuelle uindfriede tilgodehavender påvirker dog både de realiserede påløbne indtægter og nettoværdien af ​​tilgodehavender.

Påløbne indtægter

Periodiserede indtægter er de indtægter, som en virksomhed har opnået ved at levere produkter eller levere tjenesteydelser, men har ikke modtaget kontant fra kunder. Påløbne indtægter som fortjent skal også kunne realiseres ud fra virksomhedens forventning om succesfulde pengesamlinger i fremtiden. Mangler et skøn over eventuelle tvivlsomme konti, virksomheder krediterer de samlede påløbne indtægter til indtægtsregnskabet og indberetter det i resultatopgørelsen. I virkeligheden kan selskaber indregne påløbne indtægter uafhængigt af kontantindsamling på tilhørende tilgodehavender.

Tilgodehavender

Tilgodehavender er et slags nuværende aktiv, som virksomheder forventer at konvertere til kontanter i den nærmeste fremtid. Saldoen på særlige kundefordringer er den samme som mængden af ​​relaterede påløbne indtægter, men kundefordringer genererer pengestrømme, når de indsamles frem for indtægter. Ved et kreditsalg debiterer virksomheder debitorer for at øge balancen for tilgodehavender i balancen, i modsætning til debitering af kontanter til kontant salg. For virksomheder, der bruger kontobasisgrundlaget, betragtes et kreditsalg og de dermed forbundne tilgodehavender ikke som indtægter.

Cash Collection

Når virksomhederne har indsamlet kontant på kundefordringer fra tidligere kreditsalg, debiterer de mængden af ​​indsamlede kontanter og kreditkunder til at reducere balancen i tilgodehavendet i overensstemmelse hermed. Kontantindsamling på kundefordringer øger ikke omsætningen for virksomheder, der anvender periodiseringsgrundlaget for regnskabsmæssig behandling. Med indsamlede penge kan virksomhederne blot fjerne kundefordringer fra balancen og konvertere dem til kontanter.

Uopsamlede konti

Når virksomheder undlader at samle kontanter på visse tilgodehavender, pådrager de sig de såkaldte gældsudgifter. Registreringen af ​​en gældsudgift reducerer nettoresultatet i resultatopgørelsen og nettoaktivværdien af ​​tilgodehavender i balancen. Når der skal registreres en gældsudgift, afhænger af den regnskabsmetode, der anvendes til ikke-indregnede tilgodehavender. Virksomheder kan enten estimere mængden af ​​potentielt ikke-indkøbte tilgodehavender på tidspunktet for et kreditsalg eller afskrive eventuelle ikke-indsamlede konti, når de rent faktisk bliver uindkøbelige i fremtiden. Som følge heraf sænker den indregnede skadeforpligtelse enten påløbne indtægter og samlede kundefordringer umiddelbart efter et salg eller reducerer fremtidige indtægter og eventuelle udestående tilgodehavender i en senere periode.