Jordbaserede ressourcer er mere almindeligt kendt som naturlige ressourcer og henviser til den krop af naturligt forekommende stoffer, der anvendes i produktionen. Sådanne ressourcer omfatter vand, frisk luft, olie, naturgas og jordmineraler. Da mange af disse nedbryder hurtigt, er de her omhandlede problemer betydelige og går direkte til hjertet af sådanne fænomener som urbanisering og industrialisering og deres tendens til hurtigt at nedbryde naturressourcerne.
Vand
Ferskvand er et stort problem. Det amerikanske Midwest har oplevet en betydelig udtømning af sit vandbord i de sidste 20 år, med selve bordet faldende omkring en fod om året. Da mange søer og floder er forurenet over hele verden, er problemer med ferskvand til både drikke og vanding vigtige spørgsmål. De velhavende Gulf-arabiske stater har bygget enorme desaliniseringsanlæg for at skabe et lille, men brugbart ferskvandsreservat for deres ørkenklima. Men store befolkninger og urbanisering hurtigt nedbryder vandtilgængeligheden i ethvert område.
Brændstof
Den fortsatte stigende oliepris siden begyndelsen af 1990'erne er et velkendt ressourceproblem. Arabiske stater med store oliereserver har lavet langsigtede investeringer i andre industrier, når olien løber ud. I 2006 brugte verden op 3,9 mia. Olie. I 1995 forudsagde Petroconsultants, et schweizisk olieforskningsfirma, at verdens olieforsyning ville sprænge mellem 2000 og 2010 og begynde at falde langsomt efter den tid. Kina er en af verdens største industrialiserende økonomier, hvis efterspørgsel efter olie snart kommer ind i USA, hvis anvendelse langt overstiger alle andre lande. Kinas stigende befolkning på over 1 mia. Vil lægge en massiv belastning på verdens forsvindende olieforsyninger.
Landbrugsjord
I mange dele af verden, herunder Indien, Bangladesh og Kina, er det hurtigt voksende dyrkningsareal. Efterhånden som befolkningen vokser og byer stiller stor efterspørgsel på landets ressourcer, bliver landbrugsjorden absorberet i bysprawl. I Bangladesh har regeringen for nylig truffet foranstaltninger mod jordens forsvinden som en trussel mod landets økonomiske sikkerhed. Regeringen har meddelt, at landet, som følge af urbanisering og befolkningsvækst, taber omkring 1 procent af sin landbrugsjord hvert år, hvilket udgør 80.000 hektar.
