Moms (Merværdiafgift) bedrageri er en ordning, hvor virksomheder undgår at betale moms og endda kræve refusion af moms, de aldrig betaler. Sådanne virksomheder aktualiserer deres kriminelle hensigter ved hjælp af forskellige etablerede metoder. Der kan således identificeres forskellige former for momssvig, hvilke regeringer af momsadministrationslande har brugt enorme mængder penge til at undersøge og checkmate.
Inflated Refund Claims
Dette er en momssvindelordning, hvorigennem handlende erhverver fakturaer for køb, de aldrig laver. Deres hensigt er at kræve flere tilbagebetalinger fra skatteopkrævende myndigheder, end de fortjener. Sådanne handlende erhverver falske fakturaer, fordi der kræves fakturaer for at kræve refusion. (Fakturaer giver dokumentation for køb af varer, som handlende har foretaget, og som de har betalt tilbagebetalt moms.) Der findes et etableret kriminel netværk, der beskæftiger sig med sådanne fremstillede fakturaer, som erhvervslivet køber for at bedrage regeringen.
Underrapporteret salg
Traders skjuler deres faktiske salgstal fra hjemmemarkeder for at undgå deres forpligtelse til at opkræve moms på disse salg. En sådan svig er designet til at gøre det muligt for dem at kræve flere refusioner (credits), end de fortjener. Desuden har denne ordning det naturlige potentiale for at øge forretningerne hos sådanne handlende, fordi det vil tilskynde til protektion på grund af de relativt billige varer og tjenester, som de erhvervsdrivende tilbyder købere.
Fiktive handlende
Traders opretter uvirkelige virksomheder og registrerer dem for moms, hvilket skaber fiktive handlende af sig selv. De laver falske varekøb og salg og bedrager myndighederne ved registrering af deres ikke-eksisterende forretningstransaktioner. Deres formål er at have begrundelse for tilbagebetalingskrav. Udover at oprette falske virksomheder laver de falske eksportfakturaer. For at undgå at blive udsat, forsøger de at opnå hurtige overskud og forsvinde hurtigt.
Indenlandske salg skjult som eksport
I henhold til denne ordning sælger forhandlere varer og tjenesteydelser på hjemmemarkedet, men hævder at have solgt dem på et eksportmarked. Til dette formål erhverver de falske eksportfakturaer. Falske eksportfakturaer indeholder krav om mængden af køb, der er større end det faktiske beløb, som sådanne handlende har foretaget. Sådanne fremstillede fakturaer berettiger tilsyneladende deres krav på større momsbetalinger og dermed til større momsrefusion.
Manglende handler inden for EU-bedrageri
Denne svig gør det muligt for erhvervsdrivende at unddrage sig deres momsforpligtelser i to forskellige EU-lande ved at udnytte varer eller tjenesteydelser, der har stor efterspørgsel i et bestemt EU-land. Efter at have registreret moms i et EU-land, siger f.eks. Frankrig, kan de købe varer og tjenester, der er efterspurgt i Irland, hvor de klogt undgår at betale moms. De vender så tilbage til Frankrig for hurtigt at sælge sådanne varer eller tjenesteydelser til momsomkostninger (der er momsregistreret). Derefter forsvinder de hurtigt uden at betale deres moms.
