Prestationsbaseret budgettering er et bredt begreb for en form for budgettering, der næsten udelukkende anvendes af offentlige organisationer, f.eks. Regeringsgrene og programmer, som regeringer skaber. Målet er at skabe et fleksibelt budgetteringssystem i et område, hvor økonomi, fonde og politiske dagsordener konstant ændrer sig. Resultatet er, at performance-based budgeting (PBB) fokuserer på mål frem for grænser og gør det nemt for planer om at acceptere pludselige ændringer. Dette har nogle få ulemper.
Begræns vs. Target
PBB arbejder med mål og mål. Det kan sætte et mål at sætte computere på 100 skoler, for eksempel i stedet for at sætte en grænse for, hvor mange penge der kan bruges på computere. Selv om dette har sine fordele, skaber det også vanskeligheder. For eksempel, hvor mange penge skal man bruge på computere? Hvilke typer computere passer bedst til de pågældende skoler? Et budget med grænser hjælper med at besvare disse spørgsmål. Et budget med kun mål kan være for ubehageligt, hvilket fører til unøjagtige prognoser og overudgifter.
Måleproblemer
Et andet problem med målsystemet, som PBB bruger, er måling. Selv om et sammenhængende budget kan udvikles og projektet gennemføres til færdiggørelse, kan definering af færdiggørelse skabe problemer. Nogle mål kan være vage - for eksempel at forbedre teknologien i et skoleområde. En organisation kan have modstridende synspunkter, når dette mål er nået, hvilket gør det vanskeligt at se en ende på projektet og et vendepunkt for budgettet.
Omkostningsanalyse
Fordi PBB er så vag, præsenterer den ikke en klar omkostningsramme for organisationer, der skal følge. PBB kan med andre ord skabe en masse ekstra arbejde for analytikere. De skal fokusere på et mål, men også udføre separat omkostningsanalyse for at fastsætte individuelle priser på de involverede trin. Denne ekstraomkostningsanalyse er et afløb på midler og tilføjer forvirring over budgettet.
Fleksibilitetsproblemer
Fleksibilitet er en af de primære fordele ved PBB. Men det åbner også døren for omfattende ændringer, der kan gøre tidligere omkostningsanalyser og budgetter forældede. PBB placerer en stor strategisk magt i hænderne på offentlige ledere og programmer, men disse har en vane at ændre sig. En ny direktør kan udpeges og skifte målet til 500 computere i skolerne, hvilket kræver en fuldstændig omarbejdning af budgettet.
