Næsten hvert land i den vestlige verden kører på kapitalistiske principper, eller ideen om, at private ejere kontrollerer et lands industri for overskud. Denne idé kan spore sine rødder til Adam Smith, en skotsk filosof fra det 18. århundrede, der blev berømt af hans indflydelsesrige bog "The Wealth of Nations." Laissez-faire økonomi og ideen om en "usynlig hånd", der styrer de frie markeder, er blandt de grundlæggende ideer om Smiths skrivning.
Hvem er Adam Smith?
Adam Smith var en lærer og filosof fra det 18. århundrede, der bredt betragtes som fader til klassisk økonomi. Hans store arv er teorien om laissez-faire økonomi, der hævder, at folk efter eget brug vil altid handle i deres egeninteresse, og disse interesser vil utilsigtet blive ud til at skabe det bedste resultat for alle. I 1776 skrev Smith det særegne værk, "En undersøgelse af naturens og årsagerne til rikdom af nationer". Denne bog populariserede mange af de ideer, der er kommet til at understøtte moderne kapitalisme.
Adam Smith Theory of Capitalism
Smith formulerede ideen om en "usynlig hånd" - tanken om, at markederne, når de er alene, vil regulere sig gennem mekanikerne af egeninteresse, udbud og efterspørgsel og konkurrence. Ved at sælge de varer, som folk ønsker at købe, håber virksomhedsejeren at tjene penge. Hvis ejeren har succes med at lave den rigtige type produkter i det rigtige volumen, hævdede Smith, at han eller hun tjener deres egen interesse ved at høste de økonomiske gevinster. Samtidig giver ejeren varer, som samfundets værdier og job for arbejdstagere, der skaber rigdom, ikke bare for virksomhedsejeren, men for hele landet.
Adam Smith Theory of Free Trade
På baggrund af ideen om den usynlige hånd argumenterede Smith for at minimere regeringsintervention og beskatning af de frie markeder. Regeringens restriktioner på handel som kvoter, takster og skatter interfererer med udbud og efterspørgsel, hævdede han og stoppede begge parter fra at forfølge deres naturlige tendens til at drive forretning. Smith ønskede at se en hands-off eller laissez-faire regering, der ikke indebar nogen begrænsninger for den enkeltes frihed til at drive sin egen forretning og industri. Med denne politik bør virksomheder have lov til at producere så meget som de kan lide og tjene så mange penge som muligt uden begrænsning. Det er konkurrence og udbud og efterspørgsel - den usynlige hånd - der styrer, driver og regulerer markederne.
Adam Smith Teori af Division of Labor
Smith troede, at arbejde, specielt arbejdsfordeling gennem specialisering af opgaver, var nøglen til velstand. I "Nationalernes Rigdom" giver han eksemplet på den mængde arbejde, der kræves for at lave en pin. En mand, der udfører hver af de 18 opgaver, der er nødvendige for at lave en stift, kunne kun fremstille en håndfuld stifter hver uge, sagde Smith. Men hvis de 18 opgaver blev brudt i en samlebåndsmodus, hvor 10 mænd hver kun udgjorde en lille del af hele jobbet, ville produktionen hoppe til tusindvis af stifter om ugen. Kort sagt har Smith argumenteret for, at arbejdsfordelingen øgede landets økonomiske vækst.
Hvorfor er Adam Smiths arbejde så vigtigt?
Teorier som den usynlige hånd og arbejdsdeling er blevet kvintessige økonomiske teorier, og hele nationer har bygget deres økonomier i overensstemmelse med Smiths principper. Smed placerede meget mere tro på mennesker og markeder end konger og regeringer, som banede vejen for landene at flytte fra jordbaseret rigdom til en selvkorrigerende fri produktion. Smith levede ikke for at se den hurtige og ubarmhjertige forandring, der blev skabt af den moderne industrielle periode og de tilbagevendende bobler, kriser og uligheder, der har fundet sted siden. Hans tro på markedets logik varer imidlertid, og Adam Smiths teori er stadig en, der skal regnes med.
Argumenter mod Adam Smiths teorier
Mens Smiths teorier ses af mange som gyldige i dag, blev de skabt i langt mere forenklede tider. De betragter ikke det sociale gode i deres ligninger og ser økonomisk overskud som et rent godt. Smith generaliserer regeringsintervention som forstyrrelse uden fortjeneste, idet der aldrig tages hensyn til årsagerne til skatter og takster. Smiths syn på virksomhedsejeres rettigheder mod ansvaret for social bevidsthed er grundigt ensidig og et produkt af hans tid. Mens mange dele af hans arbejde kan være gyldige, er de grundlæggende og dækker ikke alle nutidens økonomiske ligninger.
