Varebeholdninger repræsenterer den metode, et selskab anvender til regnskab for varer solgt og bevaret i hovedbogen. Et par fælles metoder omfatter først i, først ud, sidst i, først ud og den vejede gennemsnitlige beregning. Virksomheder kan typisk vælge, hvilken funktion der bedst virker i deres regnskabssystem. Hver værdiansættelsesmetode har fordele for lagerstyring.
Først ind først ud
FIFO kræver, at virksomhederne sælger de ældste lagerartikler først. For eksempel køber en virksomhed varebeholdninger den 1. marts til $ 10 og igen den 15. marts for henholdsvis $ 12. FIFO kræver, at alle varer prissat til 10 USD sælges først under virksomhedens drift. Dette vil resultere i lavere omkostninger ved solgte varer og højere nettoindkomst i resultatopgørelsen. Opgørelse over balancen er højere, da billigere varer sælger først.
Sidste ind, første ud
LIFO er det modsatte af FIFO-metoden. Ved hjælp af ovenstående eksempel vil varer, der koster $ 12, sælges først under LIFO-metoden. Dette vil resultere i højere omkostninger ved solgte varer og lavere nettoindkomst på selskabets resultatopgørelse. Selskabets beholdningsbalance rapporteret på balancen vil blive lavere, da de billigere varer forbliver i lagerbeholdning. En væsentlig ulempe for denne værdiansættelsesmetode er potentialet for forkælet eller forældet beholdning, da virksomhederne beholder ældre varebeholdninger.
Vægtet gennemsnit
Den vejede gennemsnitlige metode sporer ikke, hvilke varer der sælges først. Virksomheder vil simpelthen tage omkostningerne for alle lagerartikler - $ 10 og $ 12 fra det foregående eksempel - og gennemsnit dem sammen. Lagerbeholdninger vil så sælge til en pris af $ 11 pr. Vare. Denne metode er ofte enkel, da computerbaserede opgørelsessystemer automatisk gennemsøger automatisk, hvis det er nødvendigt for virksomheder. Vægtet gennemsnitlig opgørelse skaber også en jævnere balance mellem omkostningerne ved solgte varer og den endelige lagerbalance.
Overvejelser
Virksomheder kan være underlagt reglen for lavere omkostninger eller markedsregnskaber, når de regner med lagerbeholdning. Dette princip kræver, at virksomhederne reducerer varebeholdningsposter, hvis markedsværdien afviger fra historiske omkostninger. Bilforhandlere står ofte over for dette problem. Hvis du f.eks. Holder tidligere modelbiler i flere år, reduceres værdien af denne opgørelse. Virksomheder skal afregne lageromkostningsreduktionen som et tab mod nettoresultatet. Dette reducerer selskabets beholdningsaktiver og nettoresultat i en regnskabsperiode.
