Økonomisk vækst er defineret som en stigning i mængden af varer eller tjenesteydelser, som en økonomi kan producere, målt i løbet af en bestemt periode. Eksperter og politiske beslutningstagere ser både økonomisk vækst som et universelt gode, uanset om det er drevet af en stigning i varer eksporteret til andre lande eller ved øgede forbrugsudgifter. Endnu en økonomisk vækst, især den slags, der er ukontrolleret eller ustabil, kommer med et prismærke, som kan indebære højere miljøomkostninger eller en stigning i ulighed i indkomst. Dette kan føre til øget politisk og social uro, som ofte ledsager økonomiske eller økonomiske kriser. Sund økonomisk vækst skyldes generelt flere faktorer.
Produktivitetsstigninger
I økonomiens sammenhæng refererer produktiviteten blot til, hvor meget output et firma, industri eller land genererer i forhold til en vis grad af input. Økonomer måler output i form af bl.a. indtægter og bruttonationalprodukt. Indgangen måles af faktorer som arbejdsstyrken eller den investerede kapital. I almindelighed forbinder økonomer højere nationale produktivitetsniveauer med større grad af velstandsskabelse i det pågældende land. Når arbejdsløsheden stiger, falder produktiviteten i sidste ende, da arbejdsstyrken mister sine færdigheder og bliver inaktiv.
Befolkningsvækst
De nationale økonomier er ofte direkte relateret til befolkningstilvæksten. Med andre ord, som et lands befolkning stiger, så gør også dets økonomi generelt. Folk både producerer varer og tjenester og forbruger dem ved at købe indkøb med fortjent løn. Efterhånden som befolkningen stiger i størrelse, stiger efterspørgslen efter forbrugsvarer og tjenesteydelser fortsat, ligesom den nationale produktivitetsrate.
På den anden side, hvis væksten i bruttonationalproduktet eller BNP ikke holder op med befolkningstilvæksten, falder BNP pr. Indbyggerbasis. Det skyldes, at hver borger i gennemsnit ville generere mindre økonomisk værdi. Som følge heraf bliver landet relativt fattigere. Af denne grund er det vigtigt, at BNP-væksten overstiger befolkningstilvæksten.
Arbejdsstyrke Uddannelse og Sundhed
Sund fornuft dikterer, at en veluddannet, sund arbejdsstyrke, der har alle sine basale behov opfyldt, vil være mere produktiv. Det er jo en udfordring at være produktiv på arbejde, når du er sulten eller du ikke har et sikkert sted at sove om natten. Ligeledes er det svært at gøre dit arbejde godt, når du ikke forstår hvad du laver eller hvorfor. Lande, der ikke prioriterer uddannelse og sundhed for sine borgere, finder sig snart kæmpe for at opretholde produktiviteten og lide af økonomisk stagnation eller endog negativ vækst. Hvis denne cyklus gentages over tid, kan landet finde sig i en recession.
Nem at gøre forretninger
For at fremme økonomisk vækst forsøger de fleste lande at fremme iværksætteri - skabelsen og væksten af nye virksomheder. For at gøre det lettere for enkeltpersoner at lancere og vokse disse virksomheder, tager regeringerne forskellige tilgange til at regulere erhvervslivet som helhed såvel som specifikke markeder.
Et land skal naturligvis afbalancere behovet for lavere adgangsbarrier for iværksættere og nye virksomheder med behovet for at beskytte sine borgere gennem forbrugersikkerhed og finansielle love. Ud fra et økonomisk synspunkt betyder opmuntrende nye virksomheder og forretningsmodeller det lettere, ikke sværere for de virksomheder at blomstre og forny. Den lette forretning gør også afhængig af andre variabler, herunder bl.a. adgang til frøkapital, størrelsen på markedet for firmaets produkter og skatter.
Alt i alt hviler magten til at bestemme en virksomheds succes med markedet selv. Når et firma leverer et innovativt og værdifuldt produkt, som opfylder kundernes behov, belønner markedet det pågældende selskab med øget salg.
