Investeringer er en central faktor ved fastsættelsen af bruttonationalproduktet, hvilket er den samlede mål for et lands økonomiske produktion. Når samfundene investerer mere, øger de deres kapacitet til at producere flere varer og tjenester til lavere omkostninger, hvilket betyder større produktivitet og økonomisk vækst. Investeringer, kort sagt, drev stigninger i produktivitet og vækst.
Identifikation
Økonomer definerer investeringer som udgifter til varebeholdninger, strukturer og kapital, defineret som udstyr til fremstilling af varer og tjenesteydelser. Producentfirmaer investerer for eksempel, når de køber en ekstra facilitet eller nye maskiner til fremstilling af deres produkter. Investeringer i strukturer omfatter husstandskøb af nye boliger.
Effekter på produktivitet
Produktivitet refererer til mængden af produkter og ydelser produceret for hver arbejdstid. Investeringsbrændstoffer stiger i produktivitet ved at øge produktiviteten hos arbejdstagere og virksomheder. Investering i arbejdsbesparende maskiner kan f.eks. Spare arbejdstid og producere flere produkter på kort tid. Dette reducerer produktionsomkostningerne ved at spare på arbejdskraft, en af de største omkostninger ved produktionen af et produkt, noterer Harvard økonom Greg Mankiw, tidligere rådgiver for Hvide Hus.
Virkninger på økonomisk vækst
Da investeringer er en del af BNP, kan stigende investeringer brænde økonomisk vækst målt ved årlige stigninger i BNP. I sin lærebog "Økonomiske principper" fremlagde Mankiw investerings- og økonomiske vækstdata for 15 lande over en 31-årig periode, der spænder fra 1960 til 1991. Lande med højere investeringsniveauer, såsom Japan, Sydkorea og Singapore, havde de højeste økonomiske vækstrater for denne periode. Disse resultater indikerer en positiv sammenhæng mellem investering og økonomisk vækst.
Investeringsressourcer
Økonomi handler om tildeling af knappe ressourcer, investeringsressourcer. Mankiw advarer om, at stigende investering betyder, at samfund må bruge mindre og spare mere. En højere besparelseshastighed betyder, at bank- og finanssystemet har flere ressourcer til at låne, så virksomhederne kan akkumulere mere kapital til større produktivitet og vækst. Aflivning af nutidigt forbrug frigør flere penge til investering, der gør det muligt for fremtidens forbrugere at nyde mere forbrug i fremtiden, skriver Mankiw.