Både de internationale regnskabsstandarder og USA's almindeligt anerkendte regnskabspraksis (GAAP) definerer immaterielle aktiver som ikke-monetære aktiver, der ikke har nogen fysisk eksistens. Aktiver, der tilhører den immaterielle kategori, skal kunne identificeres og kontrolleres og skal tilvejebringe indadgående strømme af fremtidige økonomiske fordele. Eksempler på immaterielle aktiver omfatter goodwill, software, patenter og ophavsret, teknologi eller teknisk knowhow og varemærker. Under enten standard kan immaterielle aktiver måles enten til kostpris eller omskrivningsmetode og efterfølgende afskrives.
Lånets oprindelse
Långivere udstede lån efter at de har lavet et lån origination. Denne proces følger efter, at ansøgeren eller låntageren har anmodet om et lån til bestemte formål, såsom at starte en betydelig boligforbedring eller købe et hjem. Ansøgeren fremlægger dokumenter, såsom kontoudtog og oplysninger om sikkerhedsstillelsen. Banken eller finansieringsinstitutionen udfører derefter sine "kend dine kunde" procedurer, som omfatter kreditanalyse og andre dokumentære krav som krævet af regulerende myndigheder eller interne politikker. Processen omfatter endvidere verifikation af dokumenter og godkendelse eller sanktionering af anlægget.
Låneopkøbsomkostninger
For ansøgeren er lånets oprindelse ikke i sig selv fri for omkostninger. Lånekøbsomkostningerne drejer sig om omkostninger i forbindelse med dokumentation, såsom juridiske formaliteter og eventuelle betalte bankgebyrer, såsom gebyrer for ansøgningsskemaer for lån og udlånsafgifter. Oprindelsesgebyret er et fast beløb eller en procentdel af beløbet på lånet. Lånekøbsomkostningerne kan også omfatte sanktioner, der pålægges af banken, hvis de forelagte dokumenter viser sig at være falske eller ufuldstændige.
Transaktioner
Organisationer betaler deres forpligtelser ved at overføre deres aktiver eller de økonomiske fordele ved aktivet til kreditor. For at afregne transaktioner bruger virksomheder derfor materielle aktiver såsom monetære poster; som omfatter kontanter, checks eller statsobligationer; eller poster som aktiekapital eller modregning, hvor den anden parts forpligtelser annulleres mod organisationens egne forpligtelser. Virksomheder bruger typisk ikke immaterielle aktiver til at afregne transaktioner, men der kan være tidspunkter, hvor en organisation overfører sin teknologi eller patent som overvejelse.
Differentierende lånomkostninger og immaterielle aktiver
Finansielle regnskaber omfatter aktiver, indtægter, omkostninger, passiver og kapital. Hver har sin grundlæggende karakter, og som sådan kan et aktiv ikke betragtes som en omkostning på samme tid og omvendt. Virksomheder kan vise immaterielle aktiver på balancen i det omfang det sande billede af organisationens finansielle status viser sig ellers kan der opstå urigtige oplysninger og svig. Lånekøbsomkostninger er en omkostning, og revisorer indbefatter dens indvirkning på det samlede lånebeløb. Virksomheder kan ikke indeholde immaterielle aktiver som led i lånekøbsomkostninger.
