Forskel mellem industri og generelle miljøer

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Industri og generelle miljøer er begreber økonomer bruger til at beskrive forholdene i en bestemt finanssektor eller brede eksterne forhold, som kan påvirke organisationer. Blomsterhandlere og bilfabrikanter har for eksempel andre bekymringer for råmaterialer, produktionsprocesser og distribution, men de er både bekymrede for kundernes købekraft og beskatning. Derfor ligger forskellen mellem industri og generelle miljøer i omfang og universalitet.

Industri Miljø Defineret

En industris miljø beskriver alle forhold, som kan påvirke en virksomhed inden for en streng sektors grænser. Den omfatter "Porter's Five Forces", såsom rivalisering mellem branchens virksomheder, truslen om nye aktører, truslen om erstatningsprodukter, kundens forhandlingsmagten og forhandlerkraften hos leverandører. Disse kræfter bestemmer industriens grad af konkurrenceevne og prispress.

Forskelle mellem industrimiljøer

Industrimiljøer kan have store forskelle mellem dem, da alvorlige emner i en sektor kan være ueksistente for en anden. Gasleverandører behøver ikke at bekymre sig om forhandlingsmagten hos kunderne, for eksempel, som et alternativ, skal folk købe benzin til deres transport og gasvarme, uanset hvad prisen koster. På den anden side skal fødevareproducenterne yde konkurrencedygtige priser, som med en overflod af erstatninger, kan forbrugerne gå på andre produkter, når f.eks. Prisen på tomater stiger dramatisk.

Generelt Miljø Beskrevet

Det generelle miljø refererer til eksterne forhold, som kan påvirke en organisation og går ud over grænserne for en enkelt industri. Det beskriver hvordan samfundet kan påvirke en virksomhed eller industri generelt. Disse kan være statslige regler om handelspraksis, beskæftigelse og beskatning eller endog det økonomiske klima: om forbrugerne har købekraft og vilje til at købe produkter og tjenester.

Eksempler på eksterne forhold

Det generelle miljø kan være begunstiget eller skadeligt for forskellige typer organisationer. Industrier baseret på ufaglært manuel arbejdskraft har lidt plads til overskud i samfund med en relativt høj minimumsløn. På den anden side kan virksomheder i sådanne samfund prøve deres held på avanceret, men dyrt, produkter og tjenester, såsom informationsteknologi og lægemidler. Desuden kan lave skatteprocenter give et boost til spirende iværksættere, mens høje uddannelsesstandarder garanterer en stadig eksisterende faglært arbejdsstyrke.