Hvad er de fem organisatoriske mønstre for offentlig tale?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Nogle mennesker kan finde at give en præsentation til en gruppe mennesker nervepirrende, mens andre nyder muligheden for at kommunikere deres budskaber til andre. For både professionelle og novice offentlige højttalere er der dog fem organisationsmønstre, som kan bruges til udvikling af en tale eller præsentation, som du vil levere til en gruppe mennesker, for at give talestrukturen og strømmen.

Logisk eller aktuelt mønster

Hvis du giver en tale eller præsentation, der indeholder flere ideer, der er indbyrdes forbundne på en sådan måde, at man flyder naturligt til det næste, kan det logiske organisationsmønster bruges. Som navnet antyder, organiserer du informationen logisk efter emne. Dette organisationsmønster kan også bruges i en tale, der diskuterer flere underemner under banneret til et primært emne - bare angribe dem alle i en logisk rækkefølge.

Kronologisk eller tidssekvensmønster

Når information i en tale følger en kronologisk rækkefølge, skal oplysningerne ligeledes arrangeres kronologisk. For eksempel skal en tale om udviklingen af ​​en ny teknologi begynde med sin oprindelse, og fortsæt derefter på samme tidslinje som hændelser skete. Dette organisationsmønster bruges typisk i enhver tale, der adresserer et emne ud fra et historisk perspektiv.

Rumligt eller geografisk mønster

Hvis du ønsker at fremkalde et billede af noget, der har forskellige dele, og disse dele skelnes af geografi, så organiser din tale ved hjælp af et rumligt mønster. Rumlige mønstre passer til taler om et land eller en by eller endda en bygning eller organisation, forudsat at organisationen besidder en bestemt geografisk placering, såsom et hospital eller universitet.

Årsag eller Årsag og Effekt Mønster

En anden måde at organisere en tale om et bestemt emne på er at se på emnet med hensyn til årsag og virkning. For eksempel ville en tale om at yde udenlandsk bistand til ofrene for en naturkatastrofe i et andet land diskutere selve katastrofen (årsagen) og virkningen af ​​katastrofen på nationens folk (effekten). I dette særlige eksempel vil der blive fundet en yderligere effekt ved at diskutere detaljerne om, hvordan udenlandsk bistand kan hjælpe ofrene.

Problemløsningsmønster

Problemløsning organisatorisk mønster ligner årsag og effekt mønster, men bruges typisk, når højttaleren forsøger at overtale publikum til at tage et bestemt synspunkt. I høj grad introducerer højttaleren et problem, og beskriver derefter hvordan dette problem kan løses. For eksempel kan en tale om at forlade et mindre kulstoffodaftryk begynde med at redegøre for problemerne i forbindelse med klimaændringer. Disse punkter kan derefter følges af oplysninger om, hvordan disse problemer er blevet eller bliver behandlet, med en opsummering, der angiver en handlingsplan, som publikum kan tage.

Uanset hvilken organisationsstruktur du bruger, skal det være klart for publikum, hvordan alle de emner, du dækker, er relaterede. Slides og billeder er en fantastisk måde at vise, hvordan de forskellige talemner passer sammen, og du bør være sikker på at øve din tale, så du er sikker på at alle elementerne følger et logisk mønster.