Selvom revisorer opgør inventar som et aktiv på virksomhedens balancer, kan for meget opgørelse være en forpligtelse for effektivitet og udnyttelse af værdifuld kapital. Selvom du får rabat på fremstillingsdele ved at købe i løs vægt, er de dele, du tror, du har brug for i dag, ofte ikke de dele, du har brug for, når ordrer ankommer. Just-in-time fremstillingssystemer øger effektiviteten ved at holde lagerbeholdning til et minimum og venter på at bestille dele, indtil ordrer er blevet placeret.
Hvor begyndte Just-in-Time Manufacturing?
Eli Whitney, opfinderen af bomuldsgommen, spydte en forløber for just-in-time-fremstilling i de tidlige dage af den industrielle revolution ved at udvikle maskiner produktionssystemer, der brugte mange udskiftelige dele. Den kendsgerning, at specifikke dele kunne bruges til flere funktioner, mindskede behovet for store lagre af specialiserede opgørelser. Henry Ford tog Whitney ideer om fremstilling til et nyt niveau i Model T produktionsanlægget, strømlining af processer på en samlebånd og forenkling af opkøb af indkøb ved at tilbyde begrænsede muligheder - en enkelt model tilgængelig i en enkelt farve. Toyota Motor Company bygger på Fords ideer og systemer, der beskriver beskrivelsen "just-in-time" for at beskrive denne videnskabeligt effektive tilgang til fremstilling, der er fokuseret på omhyggeligt stramt lagerstyring.
Lean Manufacturing vs. Just-in-Time Manufacturing
Leanproduktion og just-in-time produktionssystemer er relaterede, men betingelserne har ikke præcis de samme betydninger. Begge systemer lægger stor vægt på opgørelsens rolle. Lean Manufacturing fokuserer på overskydende lager som spild af ressourcer og tid og understreger de besparelser, der kan opsamles ved kun at holde hånden så meget, som du har brug for, og at kunne erstatte lager hurtigt og præcist. Lean Manufacturing lægger også en præmie på kundeoplevelsen og vigtigheden af at levere varer til kunder på måder, der giver maksimal værdi. Just-in-time fremstilling tilføjer dimensionen af matchende arbejdsgang til lager ved at udvikle systemer, der er afhængige af en kortforsyningskæde for at reducere ledetid for ordrer.
Eksempler på Just-in-Time Manufacturing
Toyota er det mest berømte og indlysende eksempel på just-in-time fremstilling. Virksomheden gav processen navnet og brugte det som grundlag for historisk effektive systemer. Toyota modellerede sin just-in-time praksis på et japansk købmandssystem, der hedder Kanban, der kaldes Kanban, som bygger på protokoller til kommunikation, når en genstand skal genopbygges, genudlægge information via links i forsyningskæden. General Electric og Kawasaki har også brugt just-in-time fremstilling succesfuldt som modeller for deres industrier.
