Stien til afslutning af en kontrakt mellem to parter kan omfatte sang af enten et hensigtserklæring eller et forståelsesbrev, også omtalt som et aftalememorandum. Nogle forhandlinger kan omfatte begge typer aftaler. Selv om der er flere ligheder mellem disse dokumenter, tjener de forskellige formål og anvendes ikke altid på samme måde.
Forretningsforhandlinger, LOI'er og MOU'er
Mens forretningstransaktioner forhandles, meddeles undertegnelsen af hensigtserklæringer eller aftalememoranda ofte i pressemeddelelser som tegn på fremskridt i retning af kulminationen af en aftale. Disse indikerer aftaler mellem parterne om forskellige aspekter af de igangværende forhandlinger. Antallet af point, der er kontraktmæssigt bindende i hvert format, vil normalt være begrænset og af generel karakter.
Ligheder mellem LOI og MOU
Da forhandlingerne mellem parterne går videre til afslutningen af en forretningstransaktion, vil der ofte være aftaler om nogle specifikke punkter, mens andre forbliver åbne. Begge disse dokumenter kan bruges til at sætte disse interimsaftaler skriftligt, enten med jævne mellemrum eller når forhandlinger om forskellige aspekter af transaktionen er afsluttet. Når de er underskrevet, har disse dokumenter mange karakteristika for en kontrakt, men de punkter, der rent faktisk er bindende i aftalen, kan begrænses til standardbestemmelser som fortrolighed, voldgift til bilæggelse af tvister mellem parter og andre vilkår, der er almindelige i boilerplate-sprog.
Nøgleforskelle
Der er to primære forskelle mellem et MOU og en LOI. Den første er, at sproget i et MOU kan gælde for forhandlede vilkår, der er aftalt af mere end to parter, mens vilkår i en LOI kun vil henvise til to parter. Det andet er, at vilkårene, handlingerne og betingelserne i et MOU er underskrevet af alle parter, der er enige.En LOI vil derimod oplyse de vilkår, handlinger og betingelser, der er aftalt af begge parter, men underskrives kun af den part, der fremsendte det oprindelige forslag.
Anvendelse af LOI'er og MOU'er
LOI'er bruges almindeligvis til at definere de punkter, der er aftalt mellem en køber og en sælger inden afslutningen af aftalen med en kontrakt underskrevet af begge parter. Dette trin i forhandlingerne kan bevæge processen frem ved at notere aspekterne af den aftale, der er prioriteret for at holde begge parter på samme side, mens mindre detaljer og fin print fortsat diskuteres. MOU'er er vant til at definere de parametre, under hvilke parterne i aftale vil arbejde sammen, hvilket ofte er i form af joint venture eller partnerskab. Som et LOI, vil dette dokument opregne de vigtigste aspekter af aftalen før underskrivelsen af den endelige kontrakt.
