I stræben efter at lære mere om, hvad der driver forbrugere og dermed hvordan de kan påvirke deres valg, har forskere udviklet flere tilgange til deres arbejde. Ifølge professor Lars Perner fra University of Southern California, bruger en forbrugerpsykolog, forbrugeradfærdsperspektiver udvikle marketingstrategier, offentlig politik, social markedsføring og forståelse for, hvordan man bliver en bedre forbruger. Men ikke alle er enige med denne fælles brug af adfærdsperspektiver. Der er potentielle akademiske og kulturelle forandringer, der vedrører kritikere.
Individualistisk Perspektiv
Den primære tilgang til forbrugeradfærdstudier indebærer at se på valg af enkeltpersoner eller bestemte grupper af individer. Ifølge et dokument fra Julia Bristol fra University of Michigan i 1985, skønt dette fremmer viden i vid udstrækning fra ét perspektiv, er det i det væsentlige den eneste perspektiv, som forbrugeradfærdister forsker. Eksterne sociale og omstændigheder er fuldstændig forsømt til fordel for psykologiske og sociologiske teorier om personlige og gruppevalg.
Kulturelle forkølelser
Forskningsmæssige perspektiver for forbrugeradfærd er dannet inden for rammerne af en jødisk-kristen kulturel ramme. Amerikanske og vestlige lande har udviklet og drevet flertallet af forbrugeradfærdsforskning og de tilhørende perspektiver, og derfor bærer disse i deres tilgang. Selvom forspændingerne måske er utilsigtede, er de også umulige at adskille sig fra selve arbejdet. Dette mest almindelige viser i forbrugernes opførsel som en funktion af individuelle valg.
Lære perspektiver
Et forbrugernes adfærdsperspektiv indebærer ideen om, at folk opererer på bestemte forudsigelige måder at lære og afgøre. Ved at anvende disse principper føler teoretikere, at de kan forudsige forbrugernes valg, da de ændrer deres eksterne og situationsvariabler, som f.eks. Miljø, muligheder eller endda tid på dagen. Disse perspektiver er afhængige af adfærdsmæssige teorier om læring, familielivscyklus, rolleteorier og referencegruppeteori. Imidlertid reducerer denne fremgangsmåde forbrugernes adfærd til at jage efter de rigtige variabler, fordi det forudsætter menneskelige beslutninger, der foretages på et meget fast sæt af principper. Undersøgelser bekræfter ikke altid gyldigheden af dette perspektiv.
Ikke-sekventielle tilgange
Nogle forbrugeradfærdforskere anvender deres arbejde ud fra, at forbrugeradfærd er tilfældig og stammer fra ikke-sekventielle tankeprocesser, der ikke er så let forudsagt. Faktisk mener nogle teoretikere, at adfærd kan stamme fra forbrugernes beslutninger snarere end den mere almindelige antagelse om, at beslutninger stammer fra forbrugeradfærd. Denne teori frembyder imidlertid vanskeligheder, fordi det er meget vanskeligt at konstruere videnskabelig forskning, der tilstrækkeligt bakker det. Som følge heraf bliver det ofte ikke forfulgt af akademikere og dem, der søger at udlede markedsføringsstrategier.
