Organisationen for østlige caribiske stater (OECS) er en international statslig organisation, der blev dannet i 1981 for at øge beskyttelsen af juridiske og menneskerettigheder, støtte god regeringsførelse mellem lande og fremme afhængigheder i de østlige karibiske stater. I tilfælde af naturkatastrofer som en orkan tager det ansvar og ansvar. Fra 2011 havde OECS ni medlemmer: Antigua, Barbuda, De Britiske Jomfruøer, Saint Vincent, Grenadinerne, Anguilla, Saint Lucia, Montserrat og Dominica. OECS dannelse og eksistens har været en god udviklingsvej for medlemslandene, selv om den har sin andel af tilbageslag.
Governance
Et meget vigtigt træk ved OECS er, hvordan det bliver ansvarligt for statsborgere i medlemslandene. OECS-organet blev nedsat af OECS-medlemslandene og er det højeste beslutningstagende organ. OECS-myndigheden består af medlemsstaternes regeringschefer for at fremme deltagelse og styring af samfundet. Det sikrer, at medlemslandene har mulighed for at deltage i den fortsatte vurdering af OECS.
Eksterne Forbindelser
OECS-integrationen maksimerer fordele inden for OECS-områderne. OECS-landene har en fælles handelspolitik, der indgår i den regionale forhandlingsmaskine på Caribien Fællesskabet (CARRICOM). OECS-integrationen har udviklet et regionalt regelsæt og en stabil finansregion til fremme af omkostningsdeling på regionale projekter, såsom fælles tilsyn med bank- og finanssektoren. Det har også realiseret gevinster ved pooling af teknisk ekspertise og fælles udvikling af medlemslandenes finansielle og kapitalmarkeder.
Finansiel uro
Den globale økonomiske uro har ramt de fleste fattige lande, herunder de små øer, der udvikler staterne i Caribien. Efter de globale økonomiske forhindringer fra 2007 til 2009 har OECS lider af dårlig økonomisk vækst, i gennemsnit kun 0,4 procent i 2010. Derfor var deres afhængighed af turismeoverførsler, tætte økonomiske bånd, åbenhed for universalhandel og finansielle strømme, som engang var deres styrker er gradvist blevet deres svagheder og forværret deres sårbarhed over for overførsel af den globale krise.
Naturkatastrofer
OECS-medlemslandene er sårbare over for naturkatastrofer. Ifølge Verdensbanken var OECS-landene i 2010 blandt de mest sårbare lande i verden efter antallet af katastrofer pr. Befolkning og pr. Areal. Siden 2008 har OECS kapacitet til at håndtere de stigende katastrofer været imødegået af de begrænsede ressourcer, faldende direkteinvesteringer fra udenlandske direkte investeringer, turismeindtægter og pengeoverførsler i alle OECS-lande. Manglende organiseret struktur og politikker for at bremse virkningerne har behandlet OECS-landene et slag.
