Den mest almindelige struktur, der findes inden for organisationer, funktionelle strukturer består af enheder eller afdelingsgrupper, der er identificeret af specialitet, såsom teknik, udvikling, markedsføring, økonomi, salg eller menneskelige ressourcer, der styres fra ledelsens øverste led. Dette adskiller sig fra en division eller produktstruktur, som typisk skelner sine enheder efter produkttype eller geografisk område og tillader ledere inden for hver enhed mere kontrol. Den funktionelle struktur blev designet på konceptet, at høj specialisering og høj kontrol giver høj effektivitet.
Eksempel
Selv om titlerne varierer afhængigt af organisationen, omfatter hver enhed i en funktionel struktur medarbejdere, der er uddannet til at udføre specialopgaver. Den øverste del af en funktionel struktur kan være en virksomhedspræsident. Det andet niveau kan bestå af adskillige vicepræsidenter, der hver især er placeret inden for et ekspertområde, såsom vicepræsident for fremstilling eller vice president for salg og markedsføring. Nedenfor kan hver vicepræsident være en eller flere direktører med evner på samme specialiserede område som den pågældende vicepræsident. Direktørerne kan følges af ledere og ledere efterfulgt af assisterende ledere, alle besidder færdigheder inden for samme område som dem der går forud for dem.
Ledelse
For at udøve kontrol og arbejde med høje niveauer af effektivitet har lederne af hver enhed inden for en funktionel struktur brug for indgående viden og erfaring inden for deres specialiserede område. Denne type struktur findes ofte i miljøer, hvor enhedsledere har et højt teknisk niveau inden for deres givne område såvel som i organisationer, hvor ledere tjener som mentorer til yngre medarbejdere. Kompetence inden for deres faglige og solid management færdigheder er nøgleattributter ved etablering og vedligeholdelse af det tætte, færdighedsorienterede spor af en funktionel struktur.
Styrker
En af de store fordele ved denne type infrastruktur er, at den udvikler specialister ved at fremme karriereudvikling. Karriereveje er klart defineret, og fordi talent, talent og viden til specialiserede funktioner og særlige roller er fusioneret i underkategorier i virksomheden, har medarbejderne mulighed for at lære af deres overordnede ekspertise. De har også mulighed for at arbejde sammen med kolleger, der har relation til deres faglige interesser og evner og dermed skaber et mere produktivt og behageligt arbejdsmiljø.
Svagheder
Fordi hver enhed i en funktionel struktur er fokuseret på sit eget specialområde, mangler det et bredt overblik over virksomheden, hvis der ikke er konsekvent integration af og kommunikation mellem afdelinger. En anden ulempe er, at enhederne kan have begrænset fleksibilitet i problemløsning, foretage ændringer eller reagere hurtigt på kundens krav eller behov, da den endelige beslutningstagende myndighed har det øverste ledelsesniveau. Dette er i kontrast til divisions- eller produktstrukturer, hvor enhedsledere får mere kontrol inden for deres enheds miljø.
Effektivitet
Jo større organisationen er, desto mere udfordrende er det for hver specialiseret gruppe at afklare, hvordan de enkelte afdelinger i sidste ende forbinder og bidrager til den forretning, der lykkes som et samlet selskab. Af denne grund er den funktionelle struktur mest succesfuld i organisationer, der er små til mellemstore og kun beskæftiger sig med et par produkttyper og -tjenester.
