Hvad er ROE-formlen?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

ROE, afkast på egenkapitalen, er et vigtigt mål for virksomhedens rentabilitet og vækstpotentiale. Investorer, analytikere og aktionærer bruger det til at evaluere en virksomheds fortjeneste og potentialet til at vokse i fremtiden. ROE har dog begrænsninger i pålideligheden som en fuldstændig præcis indikator for et virksomheds fortjeneste og økonomiske sundhed. En mere detaljeret undersøgelse af en virksomheds ROE er nødvendig for at få en grundig forståelse for virksomhedens præstationer.

Hvad er afkast på egenkapital?

ROE er et mål for, hvor meget overskud et selskab kan producere ud fra sine aktiver. I den forstand er det en måling af effektiviteten af ​​ledelsen i at bruge selskabets aktiver til at generere mest indtjening. Virksomheder med høje ROE'er har en konkurrencemæssig fordel, der genererer mest cash flow, vokser støt og er mere attraktive for investorer.

Formel for ROE

Afkast på egenkapitalen beregnes ved at dividere et selskabs resultat efter skat netto med det samlede egenkapital som følger:

Nettoresultat / Egenkapital = Afkast på egenkapitalen

Med henblik på denne beregning er nettoresultatet efter udbetaling af udbytte til foretrukket aktiebeholdning, men før udbytte på grund af almindelige aktionærer. Egenkapitalen er kun mængden af ​​stamaktier; foretrukne lager er ikke inkluderet.

Betydningen af ​​afkast på egenkapitalen

ROE'er er nyttige til sammenligning af resultaterne af virksomheder inden for samme branche. De viser, hvilke virksomheder der gør bedre eller dårligere i forhold til deres konkurrenter. ROE'er hjælper ikke med at sammenligne et selskab med et andet firma i en anden industri.

Hvorfor er ROE vigtigt?

Virksomheder med et højt afkast på egenkapitalen og minimal gæld har rigelige penge til at udvide deres aktiviteter og øge deres indtjening. De kan vokse virksomhederne uden at påtage sig yderligere gæld eller søge mere udenfor kapital. Virksomheder med højt ROE vil have højere vækstrater.

Et selskab kan ikke vokse sin fortjeneste hurtigere end sin ROE uden at øge yderligere midler ved at låne flere penge eller sælge flere aktier. Men at påtage sig mere gæld øger renteomkostningerne, hvilket reducerer nettoresultatet; salg af mere almindelige aktier øger antallet af udestående aktier og reducerer indtjeningen pr. aktie. Et faldende ROE er et rødt flag og kan være et tegn på økonomiske fejl eller dårlig forvaltning af virksomhedens aktiver.

Problemer med tolkning af ROE

ROE er ikke en perfekt indikator for virksomhedens præstationer. Det tjener som udgangspunkt, men der skal foretages yderligere analyser for at bestemme denne metriske integritet.

For eksempel, mens en høj ROE er attraktiv, siger den ikke noget om den gældsbelastning, som et selskab har på sin balance. Et selskab med højere gældsniveau i forhold til andre i branchen vil kunne generere en højere ROE end sine konkurrenter. Ulempen er, at høj gæld betyder højere risiko på grund af stigningen i faste omkostninger ved rentebetalinger og amortisering af hovedstol. Virksomheden er mindre i stand til at afvige i overskudsgrader eller renteforhøjelser.

Et selskab kan øge sin ROE ved at købe sit eget lager tilbage. Aktiernes tilbagekøb reducerer mængden af ​​fælleskapital i virksomheden, og hvis overskuddet forbliver det samme, vil ROE stige op. Ledelsen blev ikke pludselig mere effektiv; det reducerede kun nævneren af ​​ROE-beregningen.

Nedskrivninger er regnskabsposter, der kan reducere egenkapitalen og kunstigt øge ROE i efterfølgende år efter engangsafgiften til indkomst. En nedskrivning er reduktionen i den bogførte værdi af et aktiv, der er blevet overvurderet på markedet. Det er en papirindgang og betyder ikke, at virksomheden har forbedret effektiviteten af ​​sine aktiviteter.

ROE er et værdifuldt værktøj til evaluering af virksomhedens præstationer. Det er mest nyttigt, når man sammenligner en virksomheds præstationer med andre i samme branche. ROE bør dog overvejes i sammenhæng med virksomhedens gældsstruktur, ændringer i egenkapital og eventuelle regnskabsmæssige tilpasninger, som ikke er en del af driften.