Et selskab er en separat juridisk enhed. Det kan fungere på mange måder, herunder indgåelse af kontrakter og forretninger. Et selskab har imidlertid brug for en bestyrelse til at handle. Bestyrelsen kan bestå af aktionærer eller ikke-aktionærer. Direktørerne kan eje aktier, men hvis aktiebeholdningen tilsidesætter en forpligtelse, der skyldes direktøren til selskabet, kan det være ulovligt.
Aktier
Virksomheder har generelt mange ejere. En aktieandel repræsenterer en ejerandel i et selskab. Ejerbestand giver visse rettigheder til aktionæren. Rettigheder omfatter en ret til en del af selskabets overskud og stemmeret ved valg til bestyrelsen. Når en person ejer aktier i et selskab, er hun investeret i det selskab, og fordeler, når virksomheden har det godt.
Bestyrelse
Virksomheder handler gennem et bestyrelse. Direktørerne stemmer om forhold, der påvirker virksomhedens forretninger og forretninger og generelt udgør organisationsforløbet. Bestyrelsen kan eller ikke være aktionærer i selskabet. Ejerskab kan dog være et incitament til direktører. Når forretningen går godt, afspejler bestanden typisk sin succes. Bestyrelsen skal overholde visse love, reguleret af staten. Tvangsplikten er særlig bekymrende, når man diskuterer aktieejerskab.
Loyalitetspligt
Direktørerne er bundet af loyalitetspligt. Når en direktør handler, skal han handle i selskabets og aktionærernes interesse. At engagere sig i selvhandel eller andre interessekonflikter er et brud på loyalitetsplikten. Så længe direktøren handler på grundlag af rimelige og pålidelige oplysninger, og mener, at aktionerne vil gavne virksomheden, er loyalitetsplikten intakt. Ejerskab kan dog udgøre et brud på denne pligt, hvis direktøren ejer aktier i en konkurrerende virksomhed.
Ejer aksjer
Mange direktører kan og ofte gøre egne aktier i det enkelte firma, hvor de sidder på bordet. Der opstår problemer, når et bestyrelsesmedlem ejer aktier i en konkurrents forretning. At eje aktier i en konkurrents forretning kan udgøre en interessekonflikt og være et brud på direktørens loyalitetspligt. Kellogg Company forbyder f.eks. Dets direktører at eje en væsentlig interesse i en konkurrents virksomhed, medmindre direktøren modtager godkendelse fra en rangerende medarbejder hos Kellogg, såsom bestyrelsesformand.
