Generelt accepterede regnskabsprincipper (GAAP) giver de finansielle regnskabsregler, som tidspunktet for og indregningen af indtægter, som amerikanske offentlige virksomheder skal overholde, når de udarbejder regnskaber. For at standardisere regnskabsreglerne på internationalt plan indeholder International Accounting Standards Board (IASB) en særskilt regelsæt, der hedder International Financial Reporting Standards (IFRS), som indeholder egne retningslinjer for, hvordan alle virksomheder skal indregne indtægter hver skatteperiode.
Hvilke regler gælder
For amerikanske offentlige virksomheder, der er underlagt Securities and Exchange Commission (SEC), skal regnskaberne overholde GAAP, som SEC betragter som myndighed for regnskabsstandarder. Fra og med 2007 kan udenlandske virksomheder, der også er underlagt SEC-regulering, udarbejde regnskaber i overensstemmelse med IFRS. Ca. 120 andre lande tillader enten eller kræver, at virksomheder indberetter omsætning i overensstemmelse med IFRS.
Salg af varer
Der er små forskelle i reglerne for, hvornår et selskab kan rapportere salget af varer som omsætning under GAAP og IFRS. I henhold til GAAP kan et selskab kun anerkende indtægter, når varerne er leveret, hvilket betyder, at alle risici og fordele ved ejerskab over varerne overføres fra sælger til køber. GAAP kræver også, at indregning af indtægter ikke forekommer, indtil varens pris er fastsat, og at opkrævningen af betalingen er rimeligt sikret. Reglerne for indregning af omsætning i henhold til IFRS har tilsvarende principper, men i stedet for blot en overførsel af risici og fordele ved ejerskab skal køberen have kontrol over varerne, før sælgeren kan genkende indtægterne. Desuden er det ikke nødvendigt at fastsætte de indtægter, sælgeren forventer at indsamle, men det skal kunne måles pålideligt.
Udskud af tilgodehavender
De fleste store virksomheder skal anvende en periodiseringsmetode under IFRS og GAAP. Det betyder, at virksomhederne vil indberette indtægter forud for indbetaling af betalinger på tidspunktet for postering af en tilgodehavende for det. I henhold til IFRS viser regnskabspraksis dog alle tilgodehavender som en finansieringsaftale, og du skal derfor beregne nutidsværdien af hver tilgodehavende. Med andre ord skal virksomheder reducere indtægterne, der vedrører tilgodehavender, der bruger en beregnet rentesats, der repræsenterer omkostningerne ved at skulle vente på betaling. Reglerne viser ikke alle tilgodehavender på samme måde under GAAP, og kræver kun en nutidsværdiberegning i et meget begrænset antal omstændigheder.
Konstruktionskontraktindtægter
I henhold til både IFRS og GAAP kan virksomheder, der tjener indtægter fra langsigtede byggevirksomheder, indregne en del af indtægterne, der vedrører en kontrakt hver rapporteringsperiode. I henhold til GAAP kan virksomhederne imidlertid anvende den færdige kontraktmetode til at tegne indtægter, som fortaber anerkendelse af indtægter, indtil kontrakten er afsluttet. I modsætning hertil tillader IFRS ikke den færdige kontraktmetode. I stedet kan virksomheder, der opfylder visse kriterier, bruge procentdelen af færdiggørelsesmetoden eller rapportere omsætning svarende til de omkostninger, den genopretter hver periode forud for aftalens afslutning.
