I økonomien er en handelsrestriktion enhver regeringspolitik, der begrænser fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser over grænserne. Individuelle amerikanske stater kan ikke rigtig pålægge handelsrestriktioner, fordi USAs forfatning giver den føderale regering eksklusiv myndighed over indenrigshandel. Således henviser udtrykket "handelsrestriktion" i USA normalt til hindringer for international handel.
Eksempler på handelsrestriktioner
Det mest enkle eksempel på en handelsrestriktion er taksten. En takst, også kaldet en "told", er en afgift på værdien af importerede produkter. Virksomheder eller personer, der importerer varer fra udlandet, skal betale taksten til regeringen. Dette hæver varernes pris til forbrugerne og derved afskrækker importen.
Tariffer er dog ikke de eneste handelshindringer. Kvoter er caps på mængden af et produkt, der kan importeres. De bruges ofte i kombination med takster. Amerikanske kvote for import af sukker tillader virksomheder at importere skiftende mængder sukkerafgiftsfri, men når grænsen er nået, er al sukkerimport underlagt en høj skat.
Ikke alle handelsbegrænsninger skyldes enten handelspolitikken. Sanitære standarder for fødevarer, for eksempel, virker som handelsrestriktioner fordi de forbyder import af visse produkter til et land.
Handelsrestriktioner kan også være et værktøj i udenrigspolitikken. USA pålægger undertiden sanktioner eller embargoer om handel med lande, som den anser for fjendtlige. På trods af genoprettelsen af diplomatiske forbindelser med Cuba har USA i mere end 50 år embargoeret næsten al handel med den caribiske nation.
Fordele ved handelsrestriktioner
Det sædvanlige mål om handelsrestriktioner er at beskytte indenlandske industrier mod billig import fra andre lande. Tanken er, at ved at begrænse importmængden eller hæve importprisen, kan indenlandske producenter hænge på markedsandele, som de ellers ville tabe. Det hjælper med at beskytte virksomhedernes overskud og arbejders job, i det mindste på kort sigt.
Andre handelsrestriktioner, som f.eks. Sanitære standarder eller sikkerhedsforskrifter, har til formål at beskytte forbrugerne mod potentielt farlige produkter. Sydkorea forbyder f.eks. Importen af oksekød fra USA fra 2003 til 2008 på grund af bekymringer for galdeko sygdom.
Problemer med handelsrestriktioner
De store ulemper ved handelsrestriktioner er, at de reducerer den økonomiske frihed, fordrejer markeder og risici. Heritage Foundation, en konservativ tænketank, hævder det virksomheder og forbrugere bør være fri til at drive forretning med alle de kan lide. De spørger, hvorfor forbrugere, der kan lide peruansk chokolade mere end amerikansk chokolade, skulle skulle betale kunstigt oppustede priser, eller hvorfor et mærke af bil skulle have en omkostningsfordel i forhold til en anden baseret udelukkende på, hvor den blev lavet.
Handelsrestriktioner kan også føre til en mærkelig adfærd på grund af markedsforvridning. USA er ikke rigtig det bedste sted at dyrke masser af sukker på grund af det tempererede klima, men restriktioner på sukkerimport gør det rentabelt at fortsætte med at forsøge. Sukkerproducenter i USA kan være bedre stillet med at gøre noget andet, hvis ikke for kvoten.
Endelig kan handelsrestriktioner føre til skadelige handelskrige mellem nationer. I 2009 indførte USA en takst for kinesiske dæk og hævdede, at Kinas handelspraksis var uretfærdigt skadet af amerikanske producenter. Et par måneder senere slog Kina en told på importen af kyllingefødder fra USA i et træk, Washington Post kaldte gengældelse. Spytten tjener som et eksempel på hvordan en beskeden handelsrestriktion kan hurtigt eskalere og begynde at skade virksomheder i andre industrier.
