Økonomisk stabilitet betyder økonomien i en region eller et land, der ikke er store udsving i nøgleforanstaltninger for økonomisk præstationer, som bruttonationalprodukt, arbejdsløshed eller inflation. Stabile økonomier viser snarere beskedent vækst i BNP og job, mens inflationen holdes på et minimum. Regeringens økonomiske politikker stræber efter stabil økonomisk vækst og priser, mens økonomer stole på flere foranstaltninger for at måle stabiliteten.
Funktioner af en stabil økonomi
En stabil økonomi viser en stabil, håndterbar vækst i BNP og beskæftigelse. Administrerbar vækst betyder, at økonomien vokser med en vedvarende sats, der ikke gnister inflationstrykket, resulterer i højere priser og negativt påvirker virksomhedernes overskud.
En økonomi, der viser en stabil vækst i kvartalet efterfulgt af et kraftigt fald i BNP eller en stigning i ledigheden i næste kvartal, indikerer økonomisk ustabilitet. Økonomiske kriser, som den globale kreditkrisen i 2008, skaber verdensomspændende økonomisk ustabilitet, sænkning af produktion, beskæftigelse og andre foranstaltninger af økonomisk sundhed.
Nøgleforanstaltninger for økonomisk stabilitet
En moderne national økonomi er for kompleks til at opsummere i en enkelt foranstaltning, men mange økonomer stole på BNP som et resumé af økonomisk aktivitet. Ændringer i BNP over tid giver en vis stabilitet. BNP måler den samlede produktion af en nations økonomi i inflationsjusterede monetære vilkår.
Andre foranstaltninger med økonomisk stabilitet omfatter forbrugerpriser og den nationale arbejdsløshedsprocent. Myndighederne indsamler månedlige og kvartalsvise data om økonomisk aktivitet, der gør det muligt for beslutningstagere og økonomer at overvåge økonomiske forhold og reagere i ustabile tider.
Andre økonomiske foranstaltninger
Valutakurser og verdens aktiekurser giver også nyttige foranstaltninger af økonomisk stabilitet, ifølge en faktaark fra Den Internationale Valutafond. Flygtige svingninger i valutakurser og finansielle markeder resulterer i nervøse investorer, hvilket fører til mindre økonomisk vækst og lavere levestandard.
IMF indrømmer, at en vis ustabilitet er uundgåelig i en dynamisk økonomi, men rapporterer, at udfordringen overfor regeringerne rundt om i verden er at minimere ustabilitet uden at hæmme økonomiens evne til at forbedre levestandarden gennem højere produktivitet og jobvækst.
Regeringens økonomiske politik
Når skarpe svingninger i BNP, ledighed, inflation og andre foranstaltninger peger på ustabile forhold, reagerer regeringerne ofte på finanspolitiske og pengepolitiske foranstaltninger. Økonomer som Harvards Gregory Mankiw henviser til disse handlinger som stabiliseringspolitik.
Når BNP falder, kan for eksempel regeringerne øge deres udgifter til varer og tjenesteydelser for at stimulere økonomien, mens centralbankerne kan sænke renten for at lette adgangen til kredit for virksomheder og enkeltpersoner. Hvis økonomien viser ustabilitet i den anden retning og ekspanderer i et tempo, der sandsynligvis vil gribe inflation, kan centralbankerne øge renten for at reducere landets pengemængde og bringe inflationstrykket under kontrol.
