De fleste lande har i dag en åben økonomi. Deres varer og tjenesteydelser kan handles på tværs af grænserne, og de fleste industrier har tendens til at være privatejede. Import og eksport tegner sig for en stor del af BNP. Som et resultat har kunderne adgang til en bred vifte af produkter fra nationale og globale mærker.Hvis du er iværksætter, er det vigtigt at have en klar forståelse af forskellene mellem åbne og lukkede økonomier. Dette vil hjælpe dig med at beslutte, hvem du skal gøre forretninger med og hvor du skal investere penge til langsigtet succes.
Hvad er en åben økonomi?
I en åben økonomi er folk fri til at sælge varer og tjenesteydelser til fremmede lande. De har også mulighed for at købe varer og gøre forretninger på tværs af det internationale samfund. De Forenede Stater, Australien, Singapore, Schweiz og de fleste EU-lande har en åben økonomi præget af lave handelshindringer.
Tidligere havde New Zealand, Canada og Australien protektionistiske politikker på plads. Men de begyndte at åbne i 80'erne og 90'erne, hvilket førte til øget omsætning og produktivitet. Andre lande har en lille åben økonomi, hvilket betyder, at de engagerer sig i international handel, men deres handlinger har en ubetydelig indflydelse på de globale priser.
For eksempel falder Den Tjekkiske Republik, Østrig, Belgien, Luxemburg, Norge og Jamaica under denne kategori. Et land som Østrig er for lille til at påvirke den globale økonomi, herunder priser, indkomst og renter. Derfor er det sårbart over for de stadigt skiftende globale markedsforhold.
Hvis en stor åben økonomi som Tyskland går i recession, vil den påvirke verdensøkonomien negativt. En recession i Østrig eller Belgien, derimod, har næppe stor indflydelse på andre lande.
Graden af åbenhed varierer fra nation til nation. Finansielle eksperter hævder, at der ikke er noget som en helt åben økonomi. De fleste lande har monetære og skattemæssige politikker samt handelshindringer, der har til formål at beskytte deres økonomier. Nogle har stadig regeringsejede industrier. Andre tillader ikke fri kapitalbevægelse på tværs af deres grænser.
Funktioner af en lukket økonomi
Ikke alle lande er villige til at handle varer og tjenester med andre nationer. Selvom der findes få lukkede økonomier i dag, begrænser nogle lande stadig strømmen af ressourcer på tværs af deres politiske grænser. I teorien er disse selvforsynende og stoler ikke på international handel.
Men hvilke lande har en lukket økonomi? Et godt eksempel er Brasilien, som har den laveste handelskvote i verden. Dens økonomi er primært baseret på hjemmemarkedet. Der er færre end 20.000 brasilianske virksomheder, der eksporterer varer. Det er ekstremt lavt i betragtning af den store befolkning. Norge har i sammenligning et tilsvarende antal eksportører, men færre beboere.
Ifølge Verdensbanken har Brasilien tætte bånd til Kina, en anden lukket økonomi. Det forventes at blive en af Kinas hurtigst voksende vigtige kilder. Selv om begge lande pålægger visse varer og tjenesteydelser store toldmæssige hindringer, er der sket betydelige fremskridt i de senere år.
På trods af at den er verdens største eksportør af varer, har Kina en lukket økonomi på grund af importrestriktionerne. Desuden håndhæves det strenge regler om anvendelse af teknologi inden for grænserne. Importen af fjerkræ og æg er fuldstændig forbudt. Indenlandske biografer må ikke køre mere end 34 udenlandske film om året. Virksomheder, der planlægger at drive forretning i Kina, er underlagt høje afgifter og importafgifter.
Regeringer og akademikere har længe diskuteret fordele og ulemper ved en lukket økonomi. Nogle eksperter siger, at denne type økonomi sikrer en overflod af arbejdskraft. Derudover er disse nationer selvforsynende og stoler ikke på den globale økonomi. De finder det også lettere at regulere interne varer.
Lande med lukkede økonomier mangler ofte de interne ressourcer, der er nødvendige for at producere visse varer. For eksempel kan de ikke have nok olie, råolie, kul eller korn. Da regeringen kontrollerer priserne, er kunderne tvunget til at betale for varer, som de måske eller ikke har råd til. Hvis det pågældende land oplever negative forhold, såsom lav nedbør, kan dets befolkning sulte. Landmænd ville miste deres indkomst, og afgrøderne ville dø.
Andre funktioner i en lukket økonomi omfatter omfattende statslige bestemmelser, nationaliserede industrier, beskyttende takster og begrænsede muligheder for vækst. Lande, der falder ind under denne kategori, fratages fordelene ved international handel, såsom adgang til ny teknologi og innovative produkter. Deres beboere må ikke arbejde i udlandet, mens udlændinge ikke har det rigtige arbejde inden for deres grænser.
Men ingen økonomi er helt lukket i dag. Dette koncept bruges mest til udvikling af makroøkonomiske teorier.
Fordelene ved åbne økonomier
Samarbejde driver vækst. I en åben økonomi kan folk udveksle varer og tjenester, starte eller udvide deres forretning over grænserne og nyde lavere omkostninger. Kunder har adgang til en bred vifte af produkter, der måske ikke er tilgængelige på anden måde. Det fleksible økonomiske miljø sikrer optimal ressourcefordeling og forbrugernes suverænitet.
Denne form for økonomi tilskynder til konkurrence blandt indenlandske producenter, hvilket resulterer i højere kvalitetsprodukter og lavere priser. For eksempel vil en husmøbelfabrikant konkurrere imod hundredvis af lokale og globale mærker. Som et resultat vil selskabet stræbe efter at tilbyde bedre kundeoplevelse eller overlegen produkter for at få en konkurrencemæssig fordel.
En anden fordel ved en åben økonomi er evnen til at sælge eksport til højere priser og få billigere import. Når to lande handler varer og tjenesteydelser med hinanden, vil de begge drage fordel af disse prisforskelle. Desuden resulterer fjernelse af takster i lavere omkostninger for kunderne.
Iværksætterånd er også stærkt opmuntret. De, der planlægger at starte en virksomhed, kan frit udveksle information og ressourcer med udenlandske virksomheder. Dette giver dem mulighed for at holde omkostningerne lave og få adgang til de nyeste teknologier, så de kan tilbyde innovative produkter til konkurrencedygtige priser. Desuden kan de levere varer, der ikke er bredt tilgængelige på hjemmemarkedet.
Den nemme forretning gør det lettere at skabe flere job. I industrier, hvor konkurrencen er hård, vil virksomheder søge at tiltrække top talent og tilbyde en højere løn, hvilket igen stimulerer den lokale økonomi. Desuden øger adgangen til teknologi og know-how produktivitet og innovation på arbejdspladsen.
Er der nogen ulemper?
På trods af deres åbenbare fordele er åbne økonomier langt fra perfekte. Først og fremmest er de sårbare over for ydre trusler. Prisudsving, markedskrascher og høj arbejdsløshed i et land kan spredes til andre økonomier. F.eks. Fulgte den finansielle krise, der opstod i 2008, af en global økonomisk tilbagegang. Millioner af mennesker mistede deres job eller fandt sig under vand med deres realkreditlån.
I en åben økonomi kan mange virksomheder forsøge at reducere deres omkostninger og maksimere overskud ved at udnytte medarbejdere eller importere dårlige kvalitetsprodukter og råvarer. Derudover kan store organisationer dominere bestemte markeder, skabe monopoler og fastsætte urimelige priser. Det stigende antal udenlandske virksomheder kan dræbe lokale virksomheder. På den anden side kunne ankomsten af et stort selskab i et lille samfund afslutte fattigdom og øge beskæftigelsesfrekvensen.
Selv om det er sandt, at åbne økonomier har deres andel af ulemper, driver de vækst og innovation. Den udbredte tilgængelighed af varer og tjenesteydelser samt lette forretninger og strømmen af produktive ressourcer kan bidrage til velstand og bæredygtig udvikling.
