Revisorer anvender en række underliggende koncepter designet til at sikre konsistens, når de udarbejder firmakonti. Disse omfatter principper for, hvordan revisorer skal behandle de relevante økonomiske data og konventioner om, hvordan de skal beskæftige sig med specifikke problemer, der måtte opstå. Men disse er understøttet af fire grundlæggende antagelser, som faktisk er det grundlæggende grundlag for ethvert sæt konti.
Forudsætninger
De fire hovedantagelser, som revisorerne bruger, er: Et selskab er en helt separat enhed; et selskab er et driftskreds; et selskabs aktiver og passiver værdiansættes i en sammenhængende valutaenhed og en virksomheds levetid kan opdeles i samme regnskabsperioder.
detaljer
Separat enhed: Dataene i selskabsregnskabet skal udelukkende vedrøre virksomheden og omfatter ikke privatpersoners private økonomiske forhold. Som en del af denne antagelse vil regnskaberne tydeligt angive navnet på den virksomhed, de vedrører.
Going concern: Virksomheden er i øjeblikket i drift - det er det aktivt handel - og at det vil gøre det i overskuelig fremtid.
Enheder i valuta: Alt, der er opført i konti, gøres ved en objektiv pengeværdi, at den anvendte valuta vil være konsistent (for eksempel amerikanske dollars til et amerikansk selskab), og at værdien af denne valuta forbliver forholdsvis stabil i forhold til købekraft.
Regnskabsperiode: Den mest almindelige regnskabsperiode er det regnskabsår, som de fleste virksomhedskonsulenter anvender som det kræves af offentlige virksomheder i indleveringer til Securities & Exchange Commission. Regnskabsåret kan falde sammen med kalenderåret, men behøver ikke.
Grundlag
Den separate enhedsforudsætning hjælper klart at skelne mellem de aktiver, der tilhører virksomheden og dem, der tilhører enkeltpersoner, en sondring, der er relevant for vurderingen af virksomhedens økonomiske sundhed.
Forudsætningen om fortsat drift giver revisor mulighed for at estimere, hvor længe aktiverne vil blive brugt, hvilket påvirker afskrivninger og den måde, hvorpå revisoren opgør indtægter og udgifter, der er påløbet men endnu ikke realiseret, f.eks. Når et selskab har solgt varer, men endnu ikke modtaget betaling.
Valutaenhedens antagelse er nødvendig, fordi hvis nogen vurderer en virksomhed til at komme op med en salgspris, vil tallene indeholde estimater for aktiver som varemærker, varemærker og kunders goodwill. Fordi disse ikke har objektive værdier, kan de ikke medtages i firmakonti.
Regnskabsperiodens antagelse er nødvendig for at sikre, at en virksomheds finansielle sundhed spores over tid på en måde, der muliggør retfærdige sammenligninger.
Undtagelser
Hvis der foreligger konkrete beviser for, at virksomheden er lukket eller vil ophøre med at ophøre med handel, vil revisor ikke bruge fortsættelsesforudsætningen. I stedet vil regnskaberne værdiansætte aktiver baseret på nutid videresalgsværdi i stedet for at følge en standardafskrivningsplan.
Ulemper
Valutaenhedens antagelse fungerer på grundlag af, at valutaenheden vil holde sin værdi til den forventede værdi. Det betyder, at regnskaber udarbejdet på denne forudsætning ikke tager højde for eventuel fremtidig inflation eller variationer i den indenlandske værdi af indkomst modtaget i fremmed valuta.
