"Globalisering" er et udtryk, der beskriver de voksende sammenhæng mellem nationer gennem handel og kommunikation. Med lettere adgang til kommunikation og transport over hele verden er globaliseringen blevet en nøgle dynamik på verdensmarkedet og i virksomhedernes udvikling. Det har både positive og negative virkninger på sociale, politiske og økonomiske vilkår og også på miljøet, hvilket er et komplekst problem med mange bidragende faktorer. Forebyggelse af globaliseringens negative miljøeffekter vil fortsat være et vigtigt spørgsmål, da globaliseringen stiger, så vi kan holde de positive virkninger af et voksende globalt samfund uden uforholdsmæssigt at skade miljøet.
Sammensætningseffekten
Liberalisering af handelen eller begrænsning af restriktioner, takster og andre hindringer for frihandelen påvirker landenes industrisammensætning, som kan have en positiv eller negativ miljøpåvirkning. Hvis liberaliseringen har til følge at øge et lands industri- eller fremstillingssegment, kan resultatet være mere forurening og mere belastning af landets naturressourcer. På den anden side, hvis handelsliberalisering resulterer i en faldende koncentration af tunge industrier og stigende vækst i servicesektoren, kan det modsatte være tilfældet for det pågældende land. Efterhånden som virksomheder udvider, er det vigtigt at overveje overordnede forretnings- og ekspansionsplaner for at sikre, at de er retfærdige, etiske og bidrager til menneskers og miljøets overordnede velbefindende i stedet for at trække fra det.
Billigere forbrugsvarer
Mens større konkurrence resulterer i lavere priser, vælges flere valgmuligheder og bedre service til forbrugerne ofte som en positiv effekt af globaliseringen, men det har en nedadrettede effekt. Når flere husstande får adgang til overkommelige forbrugsvarer, vil mere produktion og mere intens udnyttelse af naturressourcer lægge belastning på miljøet i form af forurening og udtømning af ressourcer. Produktion, transport og brug af forbrugsgoder resulterer i mere affald, forurening og brændstofforbrug. Mens dette slid på miljøet er hjerteskærende, produceres billigere varer også dels gennem tvangsarbejde eller menneskehandel. Mindre end ideelle forhold for miljøet og for mennesker skaber en atmosfære, hvor det er vigtigt at overveje etik og integritet i globaliseringsindsatsen.
Lavere miljøstandarder
Da lande konkurrerer om globale handelsmuligheder, oplever de øget pres for at tilbyde lavere priser. I områder i verden uden tilstrækkelig lovlig tilsyn kan beskidte industrier og praksis trives ved at udnytte ressourcerne til overskud, hvilket resulterer i en lomme med intense miljøskader. Dette giver også lande med strengere miljøbestemmelser en komparativ ulempe over for lande uden streng overvågning, eventuelt ledende lande til at slappe af deres egne miljøregler for at sænke compliance omkostningerne på deres industrier. Nogle af de fattigste lande i verden har de mest afslappede miljøstandarder, hvilket gør dem udsatte for udnyttelse af industrier, der søger billige steder at producere varer uden bekostning af miljøbevidste produktionspraksis, der kræves i mere velhavende lande.
Overudnyttelse af ressourcer
Konkurrence for at imødekomme den globale efterspørgsel kan resultere i overudnyttelse af naturressourcer. Med flere muligheder for at eksportere produkter har mange lande skubbet deres ressourcer til grænsen for at maksimere produktionen. Uden bæredygtige metoder til høstning kan ressourcer udnyttes til det punkt, hvor de ikke kommer tilbage. Afskovning og overfiskning er eksempler på problemer, der forværres af liberaliseringen af handel over hele verden. Det afrikanske kontinent er rigeligt med naturressourcer og værdifulde varer, men overudnyttelse af disse ressourcer i nærværelse af andre sociale forhold skaber en atmosfære, hvor miljøet er skadet, og afrikanske folk ser aldrig rigdom af deres egne rigelige ressourcer.
