En kommandoøkonomi er en, hvor en regering gør alle eller de fleste af de økonomiske beslutninger på markedet og ejer hele eller mest ejendom, især alle store kommercielle og industrielle ejendomme. Kommunistiske, socialistiske og fascistiske lande drives generelt som kommandoøkonomier. Sådanne økonomiske systemer er tilbøjelige til en række negative virkninger, som er blevet demonstreret af lande som det tidligere Sovjetunionen og Nordkorea.
Misallokering af ressourcer
Kommandoøkonomier er yderst modtagelige for massivt ressourceaffald, både hvad angår menneskelige ressourcer og kapitalressourcer. Hovedårsagen til dette er, at fordi alle beslutninger er lavet af en central myndighed, er de oplysninger, der er nødvendige for korrekt at gætte, hvor materialer, arbejdskraft, naturressourcer og ekspertise skal gå meget hurtigt, overvældende. Det er umuligt for de centrale planlæggere at kende alle de forskellige behov, der dikterer, hvad man skal tildele, hvor i et helt land.
Ekstrem ineffektivitet
Massiv ineffektivitet er et direkte resultat af informationsoverflytningen, der kommer fra at beslutte, hvor man skal tildele ressourcer til et helt land. Dette skyldes, at staten, der har den eneste lovlige myndighed til at træffe økonomiske beslutninger, simpelthen ikke kan gøre dem alle hurtige nok til at tillade funktionelle markeder, let tilgængelighed af varer og tjenesteydelser og den form for fleksibel økonomisk levetid, der findes i markedsøkonomierne, eksisterer. Resultatet er, at næsten enhver form for forbrug eller social efterspørgsel mødes meget langsomt og ineffektivt.
Hungersnød og mangler
Ineffektiviteten og fejlfordelingen af ressourcer i et kommando resulterer i regeringsplanlæggere uden at vide i tide, hvor meget der skal produceres af et produkt eller en anden, og hvornår eller hvor. Dette skaber et samfund, hvor mangel på selv grundlæggende ting som mad og personlige produkter bliver et konstant problem. I svære tilfælde kan disse mangler føre til hoveder, der dræber hundredtusinder eller endda millioner af mennesker.
Tab af individuel frihed
Det er let at forestille sig, at en kommandoøkonomi ville give mulighed for meget ringe personlig eller økonomisk frihed. Dette har historisk set været tilfældet med sådanne økonomier. De fleste mennesker har individuel frihed fra en økonomisk frihed til at forfølge deres personlige interesser, forretningsaktiviteter og karriereinteresser. En økonomi, hvor regeringen beslutter al aktivitet, begrænser naturligvis sådanne valg. En central regering, der pålægger en økonomi, bestemmer også som borgeres økonomiske liv som standard.
