Et af de slående aspekter af globaliseringen i de sidste par årtier er den stigende betydning af udenlandske direkte investeringer. FDI opstår, når en investor, som regel et multinationalt selskab, har faciliteter i et andet land som f.eks. Fast ejendom eller datterselskaber, som den har kontrol over. FDI er et kontroversielt spørgsmål i international økonomi. Nogle siger, at det skaber job og forbedrer infrastrukturen i modtagerlandet, mens andre kalder det udnyttende.
Direkte udenlandsk investering Betydning
FDI sætter ikke blot dine penge i aktiver i et andet land. Så hvis du har købt et par aktier i et udenlandsk selskab, ville det være en regelmæssig porteføljeinvestering. Med FDI er ideen at eje og kontrollere udenlandske investeringer. Så hvis et multinationalt erhvervede en bestemmende interesse i et udenlandsk selskab eller fusioneret med et udenlandsk selskab eller oprettet et datterselskab i udlandet, ville det udgøre FDI. Den primære afgørende faktor for en FDI er at kontrollere den udenlandske enhed. Generelt vil ejerskab af 10% eller mere af et udenlandsk selskabs stemmeberettigede kvalificere som FDI, da dette giver mulighed for indflydelse på selskabets drift og politiske rammer.
Typer af udenlandske direkte investeringer
Der er tre typer FDI: vandret, vertikalt eller konglomerat. En horisontal investering finder sted, når et selskab åbner samme type forretning i modtagerlandet, da det opererer hjemme, for eksempel en amerikanskbaseret telekommunikationsvirksomhed, der åbner i Indien. Hvor virksomheden er anderledes men relateret, såsom en producent, der erhverver et firma, der udgør hovedkomponenten af sine produkter, kaldes det en vertikal investering. Et konglomerat FDI er helt uden relation til virksomhedens hjemmevirksomhed. Da investor er kommet ind i en helt ny industri, vil han normalt søge en udenlandsk joint venture-partner, der allerede arbejder i målbranchen.
Hvad er årsagen til udenlandske direkte investeringer?
Virksomheder vælger FDI af mange forskellige årsager, oftest for at åbne nye salgsmarkeder i udlandet. Åbning af et datterselskab i Kina giver f.eks. Større nærhed til forbrugerne på dette marked. Fortjeneste er en vigtig drivkraft, og investorer vil generelt målrette FDI mod lande med lave lønomkostninger og rigelige råmaterialer, så de kan producere deres varer billigere. Tarifshopping er en anden motivation. Hvis en amerikansk bilvirksomhed f.eks. Ønskede at sælge biler til Brasilien, skulle de betale takster ved grænsen. Men hvis de opretter en fabrik inden for Brasilien, kunne de undgå takster ved at fremstille biler inden for destinationslandet.
Hvad er fordelene ved FDI?
Mange mennesker kan lide ideen om FDI, fordi det skal involvere strømmen af kontanter og teknisk knowhow fra rige lande til fattige lande. Når en international virksomhed kommer ind, bør den styrke den lokale økonomi ved at skabe nye job. Dette til gengæld øger de offentlige skatteindtægter, som regeringen kan bruge på tjenester og infrastruktur. Da FDI er en langsigtet forpligtelse, bør teoretisk set være en stabil vækstaccelererende virkning, da flere penge trickles ind i modtagerlandet. At reducere produktionsomkostningerne betyder også lavere salgspriser for forbrugere over hele kloden.
Hvad er ulemperne ved FDI?
For modtagerlandet, som giver et udenlandsk selskab mulighed for at kontrollere nøgleindustrier som transport kan det medføre alvorlige problemer undervejs. Hvis virksomheden opgiver projektet, kan modtageren overlades med en pludselig kapitalomskiftning, som den ikke kan erstatte. Der er også bekymring for hvor overskuddet fra det udenlandsk ejede selskab vil gå. Lokalsamfundet kan få gavn af arbejdspladser, men hvis fortjenesten bliver repatrieret til hjemlandet, kan dette være en dræning på ressourcer i det lange løb.
