Kapitaliser Vs. afskrive

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Kapitalisering er en regnskabsprocedure, hvor en klasse af udgifter, der kaldes kapitaludgifter, registreres på kontiene som aktiver frem for udgifter. Afskrivninger er en regnskabsmæssig procedure, hvor visse investeringsaktiver opgjort som immaterielle aktiver afskrives på tværs af de flere tidsperioder af deres anvendelighed. Amortisering er en proces, der kun gælder for visse aktiverede omkostninger og er ikke en konkurrent til kapitalisering, som er forbeholdt den enkle hensigt at registrere alle udgifter som omkostninger.

Store bogstaver

Kapitalisering anvendes til udgifter klassificeret som investeringsudgifter i modsætning til indtægtsudgifter. Investeringer er de udgifter, der vil hjælpe virksomheden med at producere indtægter på tværs af flere tidsperioder, mens indtægtsudgifter kun vil hjælpe i de enkelte perioder af deres forekomst. Aktiverede udgifter kan enten have deres værdier tilføjet til eksisterende aktiver eller registreres som nye immaterielle aktiver.

Kapitalisering som immaterielle aktiver

Investeringer, der øger effektiviteten og effektiviteten af ​​eksisterende eksisterende aktiver til deres påtænkte opgaver eller deres brugbare levetid, har værdierne af deres udgifter tilføjet til disse aktiver. Investeringer, der ikke tilføjer til eksisterende aktiver, men som alligevel hjælper med at producere indtægter over tid, har deres værdier indregnet som immaterielle aktiver.

Afskrivning

Da værdierne af immaterielle aktiver falder over tid, både ved brug og ved udløb af deres brugbare levetid, er det hensigtsmæssigt at afskrive en del af deres værdi i hver periode af deres anvendelse som en udgift. En sådan procedure, når den anvendes på immaterielle aktiver, kaldes amortisering.

Amortisering i praksis

I praksis har immaterielle aktiver deres værdier opdelt over alle deres perioder af deres anvendelse for at blive afskrevet. Sådan gøres dette, afhænger af den anvendte metode. Den lineære metode tildeler den samme afskrivning til hver periode, mens den faldende balance metode tildeler en fast procentdel af aktivets resterende værdi. Afskrivninger indregnes som en omkostning i hver periode og er enten en direkte afskrivning af aktivets værdi eller påløbet i et kontraaktiv, der er beregnet til at repræsentere aktivets samlede værdiforringelse hidtil.