Valutakurser fastsættes hver dag på store globale valutamarkeder. Der er ingen fast værdi for nogen af de store valutaer - alle valuta værdier er beskrevet i forhold til en anden valuta. Forholdet mellem rentesatser og andre indenlandske pengepolitikker og valutakurser er kompliceret, men det handler om alt om udbud og efterspørgsel.
Renterne påvirker afkastet eller afkastet på obligationer. Fordi amerikanske statsobligationer f.eks. Kun kan købes i amerikanske dollars, vil en høj rentesats i USA skabe efterspørgsel efter dollars for at købe disse obligationer. En lav rente i forhold til andre større økonomier vil reducere efterspørgslen efter dollars, da investorerne bevæger sig mod højere afkast. Det gælder i det mindste i normale perioder med økonomisk ekspansion. Forholdet bliver dog lidt omvendt, når investorerne bliver stærkt risikovægtige. I perioder med kreditkonkurrence eller recession vil penge være tilbøjelige til at flytte til sikrere aktiver og nedbringe renten. Det lave udbytte på obligationer er så en afspejling af efterspørgslen efter deres relative sikkerhed og lav kreditrisiko, og ikke afskrækkende. I slutningen af sommeren 2008 fik amerikanske dollar f.eks. Værdi over for euroen, selvom renten i USA var betydeligt lavere, fordi sandsynligheden for, at en amerikansk standard på statskassen blev anset for mindre end i Europa. Manglen på et føderalt treasury-system betød, at svarene på bankfejl ville være landespecifikke og holde interbankudlånsrenterne i Europa på alarmerende højt niveau.
Rentesatser kan også have økonomiske virkninger, som påvirker valutaudveksling. Efter tanken om udbud og efterspørgsel favoriserer spekulanter valutaen af økonomier, der ekspanderer, hvilket skaber en virtuel oplevelsescyklus. En økonomi, hvis BNP stiger hurtigere end den monetære basis, øger som standard værdien af sin valuta, og det vil sandsynligvis blive afspejlet i valutahandel.
Rentesatser kan også have indflydelse på fremmede lande. Japan, for eksempel, satte sin rente under resten af verden. Resultatet var en bærehandel, hvor spekulanter lånte fra japanske banker og konverterede yenen til andre højere valutaer, hvorved deres relative værdi blev kørt i processen. Desværre var denne effekt en af hovedårsagerne til den globale besparelsesglut, der udløste de massive globale bankfejl i 2008.
