Mens medierne har tendens til at fokusere på lønninger, når de rapporterer arbejdskonflikt, omfatter kollektive forhandlinger normalt mere end dollar pr. Time. I USA forbliver ansættelsesvilkårene i vid udstrækning et privat ansvar mellem arbejdsgivere og arbejdstagere med statslig lovgivning og arbejdsret med fokus på forhandlingsprocedurerne.
Arbejdsstyrke fordele
Fordi fagforeninger er drevet af medarbejdermedlemmer, er individuelle fordele en stærk prioritet. Selv om dette omfatter lønforhøjelser, er andre målsætninger, der omhandler arbejdstagernes behov, sundhedsforsikring, ferietid, uddannelsespakker og pensioner. Selskabets målsætninger kan søge at begrænse stigninger til en vis procentdel eller at binde lønforhøjelser til tilsvarende produktivitetsstigninger. For udvidede fordele såsom sundhed, uddannelse og pensioner søger en arbejdsgiver at bevare kontrollen med omfanget og udbyderne af disse pakker med henblik på omkostningskontrol.
Ansættelsesvilkår
Mål relateret til ansættelsesvilkår dækker bl.a. arbejdstimer, kaffe og frokostpauser, skift og skiftrotation. Denne kategori omfatter også spørgsmål som job klassificering, anciennitet og disciplin. Telecommuting er et moderne ansættelsesforhold, der er stigende, og det er ofte et mål for arbejdstagere, der søger en bedre balance mellem arbejde og hjemmeliv. Foreninger søger nu at beskytte arbejdstageres rettigheder til at anmode om fjernarbejde, hvor sådanne programmer eksisterer.
Arbejdspladsforhold
Historisk set ønskede Unionens mål at forbedre arbejdsvilkårene, reducere risikoen og sikre sikre arbejdsvilkår. Dette fortsætter på begge sider af forhandlingstabellen, da virksomhederne overholder de føderale mandater for arbejdsmiljølovgivning. Arbejdspladsforholdene går dog ud over sikkerheden. Beskyttelse af arbejdstagere mod illoyal disciplin og udnyttelse af vejleder og ledere er et fremtrædende emne i kølvandet på anti-mobning bevidsthed.
Procedurelle mål
Kollektiv forhandlingsprocedurer er føderalt mandat og giver en ramme inden for hvilken både fagforeninger og arbejdsgivere skal arbejde, selvom der er rigeligt med skøn. Det nationale arbejdstilsynsråd kræver, at fagforeninger og arbejdsgivere "møder på rimelige tidspunkter for at forhandle i god tro." Hverken fagforening, arbejdsgiver eller begge kan søge at definere tidsplaner og principper og god trosregler, der gælder for branchen og placeringen af de involverede arbejdstagere.
