For nogle lån, især personlige lån, er hele lånebeløbet spredt på en gang til låntageren. Visse andre lån, oftest kreditkortlån, er revolverende lån, som teoretisk kan bruges for evigt og aldrig blive fuldstændig afbetalt, så længe der er lavet minimumsbetalinger. En anden type lån, der er mest almindelige i erhvervslivet, indebærer et maksimalt lånebeløb, som kan tilgås efter behov, men kun i en vis periode. Denne periode er kendt som tegningsperioden.
Fungere
Tegningsperioden giver låntageren fleksibiliteten til at få adgang til ekstra midler efter behov uden ekstra omkostninger for at tage alle midler på én gang og dermed betale renter på et beløb, der er mere end rent faktisk nødvendigt.
Funktioner
Tegningsperioden for et lån er normalt fastlagt foran og udtrykkeligt defineret i kontraktens vilkår for lånet. Tegningsperioden består af en tidsramme, hvor kreditfaciliteten kan fås, og kan indeholde et stigende maksimum, da lånet bliver ældre.
effekter
Tegningsperioden gør det muligt for en udlånsinstitution at stille lån til låntageren med fleksible vilkår og betingelser, men uden ubestemt eksponering. For eksempel kan en bank stille et lån til en virksomhed, der i øjeblikket ser godt ud med en 5-årig trækperiode. Tanken er, at banken kan være rimeligt sikker på, at virksomhedens økonomi ikke vil forringes i løbet af de 5 år til et uacceptabelt niveau, og efterfølgende skal ethvert efterfølgende lån blive godkendt igen. På samme måde kan en boligkapitalkredit forlænges med en treårig tegningsperiode, således at långiveren ikke udsættes, hvis markedsforholdene eller låntagerens økonomi forværres.
Overvejelser
Kortere trækperioder kommer ofte med lavere renter. Jo kortere sigt, jo lavere er risikoen for, at en virksomheds finanser bliver ustabile i løbet af uafgjort, og dermed er risikoen lavere for långiveren. For låntageren giver en længere trækperiode større fleksibilitet til at få adgang til kapital, når behovet opstår.
Advarsel
Virksomheder og enkeltpersoner med en udløbende trækperiode vil ofte begå fejlen ved at tage de resterende låneansvarlige ud, "bare i tilfælde." Mens de måske har kvalificeret til et andet lån forud for en sådan handling, kan de nu betragtes som en risiko for at have for meget gæld til at kvalificere sig. Dette giver låntagerne ikke mulighed for at refinansiere lånet og samtidig ansvarlig for yderligere rentebetalinger.