Hvordan påvirker globaliseringen verdensøkonomien?

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Globaliseringen ændrer verdensøkonomien og åbner nye muligheder for lande over hele verden. Nogle eksperter ser det som en drivkraft for økonomisk udvikling. Andre skylder det for de miljøskader, vi står over for i dag. En ting er helt sikkert: Denne proces gør det muligt for nationale økonomier fra hele verden at ekspandere på tværs af grænserne og opbygge gensidigt fordelagtige forhold.

Globalisering og penge

Virksomheder over hele verden er ikke længere begrænset til nationale grænser. De kan ekspandere over hele kloden, diversificere deres drift og reducere deres omkostninger ved at flytte deres fremstillingsvirksomhed til lande med de billigste arbejdskraftressourcer eller bedre adgang til råmaterialer. Den blomstrende handel og stigende global tilslutning hjælper penge til at rejse længere end nogensinde før. Virksomheder kan nu operere på tværs af grænserne og nå flere kunder, hvilket fører til højere overskud og i sidste ende økonomisk vækst.

Med globaliseringen kan en virksomhed i et land nu sælge sine produkter i et andet land halvvejs rundt om i verden. Desuden kan den bygge butikker og fabrikker der, investere i råvarer og bidrage til den lokale økonomi. Ford Motor Company flyttede for eksempel sine callcentre til Indien. Cisco åbnede et forsknings- og udviklingscenter i Bangalore. I 2010 underskrev Microsoft en treårig kontrakt med Infosys Technologies i Indien for at styre sine interne it-operationer. Ved at outsource deres tjenester til udviklingslande kan virksomheder spare penge og ændre folks liv. På grund heraf faldt fattigdomsgraden over hele verden i løbet af de sidste årtier.

Globale beskæftigelsesmuligheder

Globalisering gør det muligt for folk at flytte til rigere lande og starte deres egen virksomhed eller finde arbejde. Dette betyder en højere indkomst og flere muligheder i livet. Derudover kan indvandrere sende penge hjem uden at betale ublu gebyrer. Fri bevægelighed for information og teknologi gør det også muligt for fagforeningerne at kæmpe for arbejdstagernes rettigheder over hele verden. Da nye politikker og regler blev håndhævet, voksede arbejdstagerrettighederne. Derudover bliver følsomme emner, som lige løn og ligestilling, mindre og mindre udbredte.

Multinationale selskaber som Google, IBM og Accenture udvider konstant og ansætter folk i de lande, hvor de opererer. Andre implementerer udvekslingsprogrammer for at give deres medarbejdere chancen for at arbejde i udlandet. Boston Consulting Group, Edelman og L.E.K. Rådgivning er blot nogle få eksempler. Dette fremskynder globaliseringen yderligere og fremmer økonomisk vækst.

Større frihandel

En af de primære fordele ved globaliseringen er frihandelen med varer og ressourcer. Et land, der specialiserer sig i motorkøretøjer, vil for eksempel producere biler og tilbehør på et sted, der opnår de laveste omkostninger, og sælger dem på både lokale og udenlandske markeder. Det betyder, at folk, der bor i andre lande, vil kunne købe disse køretøjer til mindre. Samtidig har de adgang til et bredere udvalg af mærker og modeller.

Verdenshandlen er steget med ca. 7 procent siden 1945 efter accelerationen af ​​globaliseringen. Lande, der eksporterer varer, betaler lavere transportgebyrer og har en konkurrencemæssig fordel. Slutresultatet er større rigdom i hele verden, især for lande, hvis økonomier er afhængige af et lands økonomi. Kina blev for eksempel en førende producent af varer. Virksomheder fra hele verden outsourcer deres produktionsaktiviteter til kinesiske fabrikker. Deres kunder har adgang til overkommelige varer, som de måske ikke kan købe ellers.

Downsides of Globalization

Ligesom alt andet har globaliseringen sine ulemper. Frihandel med varer, tjenesteydelser og information sætte verdensøkonomien i en cyklus af indkomst og beskæftigelse vækst. Ulempen er, at det også førte til faldende pengestrømme og stram kredit over lokale og nationale økonomier.

Derudover har G2O-lande som Storbritannien, Brasilien, Tyskland, Frankrig og Japan, som tegner sig for over 86 procent af verdensøkonomien, tilføjet mere end 1.200 restriktive handelsforanstaltninger siden 2008. Det betyder højere skatter og strengere love for virksomheder, der import og eksport varer.

Et andet problem er, at mange nationer manipulerer deres valuta for at opnå en prisfordel. Desuden mister medarbejderne i de industrialiserede lande deres job som følge af lønnedskæringer. Flere og flere virksomheder vælger at outsource arbejde og eksport job som et middel til at holde omkostningerne lave. Store virksomheder kan nu udnytte skattelykker over hele verden, hvilket påvirker den lokale økonomi. Andre vigtige bekymringer er økologisk skade, urimelige arbejdsforhold, skattekonkurrence, hvidvaskning af penge og tab af arbejdspladser.